Et nyt område kaldet MakerChain åbnes, når elektronik- og teknologimessen EOT – Electronics of Tomorrow afholdes 7.-9. maj 2019 i MCH Messecenter Herning. I MakerChain-området viser opfindere, hvordan innovative og skæve idéer bliver til fremtidens løsninger indenfor elektronik og teknologi.
“Makere” er de ingeniører, videnskabs- og hobbyfolk, som i egne garager, kældre og laboratorier transformerer deres innovative og skæve idéer til salgbare elektronik- og teknologiprodukter. Det nye område hedder MakerChain, og her kan besøgende se, hvordan skæve idéer skaber fremtidens industri.
Industrien kan have utrolig stor glæde af at tage maker-miljøet alvorligt, fordi maker-filosofien ofte går på tværs af den traditionelle produktudvikling. Alt for sjældent kommer de “disruptive” skæve idéer og vertikale markedsinput til deres rette under de tekniske messer. Det ændrer MCH Messecenter Herning på med MakerChain-området, hvor de sjove, kreative og innovative koncepter, som maker-miljøet byder ind med.
Aktuel Elektronik er i øvrigt sammen med Farnell og IDA Embedded samarbejdspartner i forbindelse med MakerChain-området.
I MakerChain-området fremvises nogle af de sjove, kreative og innovative koncepter, som maker-miljøet byder ind med. Besøgende kan blandt andet opleve morgendagens tech’ere arbejde med micro:bits, være med i en workshop, hvor de besøgende skal forsøge at hacke sig ind i et SMARThome-sikkerhedssystem og prøve kræfter i Farnells Lab.
De produkter og teknologier, som ændrer vores hverdag, kan sjældent forudses. Arrangørerne håber, at EOT med MakerChain vil skabe en tæt kontakt mellem undervisningsmiljø, industri og kreative sjæle, så der opstår en gensidig forståelse for mulighederne i de idéer, der ikke umiddelbart er kommercielt bæredygtige fra starten. Dét er nemlig fremtiden for dansk industri.
Fakta om EOT
EOT – Electronics of Tomorrow arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med den danske elektronik- og teknologibranche, Ingeniørforeningen IDA, PE Professionel Elektronik og DI Digital.
EOT byder på udstillere inden for elektronik- og teknologibranchen og binder mennesker, brancher, vidensdeling, netværk og forretning tæt sammen for at inspirere til nye løsninger og udviklingspotentialer.
EOT afholdes 7.-9. maj 2019 i MCH Messecenter Herning. Det er anden gang, at messen finder sted.
Få mere information på http://www.eot.dk, hvor interesserede også kan printe en fribillet og få gratis adgang til alle konferencer.