Martin Holgaard er blevet ansat som chef for Hans Følsgaards automationsafdeling. Han kommer fra en lignende stilling som salgsdirektør, og har i de sidste 10 år arbejdet i automationsbranchen.
Martin Holgaards hovedopgave er at videreføre og udvikle HF´s position på det danske marked med totale automationsløsninger fra nogen af branchens absolutte top brands: Mitsubishi – som HF er eneforhandler for pr. 1. januar 2016 – Turck og Banner sensorteknik, samt Kübler encodere og Escha stikforbindelser.
Hans Følsgaard A/S har i forbindelse med en mindre omstrukturering oprettet en ny afdeling HF Greentech, som har hovedsæde i afdelingen i Ry. HF Greentech har i den forbindelse fået tilført tre nye medarbejdere:
Per Lindhardt Wirenfeldt som teknisk sagsbehandler. Han er 42 år og har tidligere været ansat i blandt andet Flyvevåbenet og sidst som servicetekniker i Pitney Bowes Danmark.
Martin N. Christensen som salgssupporter. Han er 37 år og kommer fra et lignende job i Norstar A/S.
Eva Egholm Poulsen, der er 38 år og kommer fra et internationalt job i Tyskland, er ansat som indkøber og bindeled mellem Hans Følsgaards kunder og leverandører på det logistiske område.