Orange Cyberdefense, Oranges enhed der arbejder med cybersikkerhed, og Check Point Software Technologies er gået sammen om at levere en ny service fra Orange kaldet Mobile Threat Protection. Servicen skal hjælpe multinationale virksomheder med at beskytte deres mobile enheder mod angreb.
Hyppigheden af mobile angreb er stigende og ingen virksomheder er immune. Ansatte arbejder i stigende grad på deres mobile enheder, hvilket drastisk øger risikoen for at virksomhedens netværk bliver angrebet eller inficeret. Eksempelvis viser en nylig rapport fra Dimensional Research, at to ud af ti virksomheder allerede har oplevet mobile cyberangreb mens et endnu større antal er uvidende om, at de har haft et sikkerhedsbrud.
Mobile Threat Protection fra Orange leveres som en service og er baseret på teknologi fra Check Points Sandblast Mobile. Servicen fungerer ved hjælp af en app, der let kan sættes til at køre i baggrunden på brugerens enhed. Appen beskytter enheden med nøjagtig detektering af trusler og advarsler om nye angreb uden at forringe enhedens ydeevne eller batteri. Servicen kan køre både på iOS og Android platforme og er ikke bundet til et bestemt teleselskab. Samtidig giver et administrator dashboard en oversigt over sikkerheden på alle enheder med detaljerede oplysninger og analyse af trusler.
Mobile Threat Protection kan opdage den nyeste generation af malware sammen med sårbarheder i netværk, operativsystemer, apps og phishing gennem SMS. Den beskytter mobile enheder mod en række af angreb, inklusiv malwareinficerede apps, angreb over offentligt tilgængelig Wi-Fi og Bluetooth, udnyttelse af sårbarheder i operativsystemet og den stærkt stigende trend med at sende ondsindede links over SMS.
Læs mere på https://www.orange-business.com/en