Selvom det er et af de mest digitaliserede lande i EU, oplever Danmark mangel på direkte investeringer i AI og parathed til anvendelse af AI. Silo AI, et af Europas største private AI-konsulenthuse, offentliggjorde i dag den første omfattende markedsgennemgang af brugen af kunstig intelligens (AI) i de nordiske lande. Rapporten “Nordic State of AI”, der er udarbejdet i samarbejde med en række nordiske AI-organisationer, giver et omfattende overblik over de danske, finske, svenske og norske markeder i relation til AI, herunder også hvordan AI udnyttes i forskellige brancher og virksomheder.
En af hovedkonklusionerne på baggrund af talrige statistikker og analyser i rapporten er, at de nordiske lande er langt fremme i brugen af AI, hvilket også understøttes af Oxford Insight Artificial Intelligence Readiness Index, hvor de nordiske lande er blandt de 10 bedste i verden. “Nordic State of AI” kortlægger også, at omkring to procent af verdens fagfolk inden for kunstig intelligens arbejder i Norden, ligesom at hele 70 % af nordiske virksomheder, der bruger kunstig intelligens, har planer om at ansætte AI-ressourcer og/eller specialister i løbet af de næste seks måneder.
Rapporten er baseret på offentlige, tilgængelige data samt interviews med adskillige AI-specialister, herunde forskere på landenes universiteter, virksomheder, embedsmænd i den offentlige forvaltning og investorer fra de nordiske lande. Ifølge rapporten bruger mere end 24.000 nordiske virksomheder i øjeblikket AI i et eller andet omfang. Ud af disse har 4.500 implementeret AI-teknologier i deres virksomhed.
Rapporten viser, at Danmark ligger bag Finland og Sverige, men foran Norge i antallet af virksomheder, der bruger kunstig intelligens som en del af sin kerneforretning. McKinsey* oplyser i sin rapport fra 2019, at hele 75 % af store danske virksomheder eksperimenterer med AI, mens mere end 20 % af dem har AI som et afgørende komponent i sin forretningsstrategi. Den nye undersøgelse kortlægger lignende tal og viser, at 4.541 virksomheder nævner AI på deres hjemmeside, mens 849 anvender AI i kerneforretningen.
De vigtigste pointer vedrørende kunstig intelligens fra rapporten kan opsummeres således:
● De nordiske lande har en fælles vision om en bæredygtig anvendelse af kunstig intelligens ift. at forbedre menneskers liv
● Digitaliseringen er gået hurtigt, og der findes store mængder af data i høj kvalitet, som er offentligt tilgængelig
● Det veletablerede AI-økosystem i de nordiske lande og lokale forskningscentre muliggør et samarbejde mellem den private og offentlige sektor og universiteter – men der mangler stadig en fælles vision for forskning.
● Der er masser af AI-startups i alle lande.
● Kunstig intelligens er allerede meget udbredt i store virksomheder – anvendelsen vokser også i SMV’er.
● Der er markante forskelle mellem landene ift. investeringsniveauet i relation til kunstig intelligens
● Tre ud af Europas top-15-universiteter inden for teoretisk datalogi ligger i Danmark.
Kunstig intelligens er meget udbredt i forskellige sektorer i de nordiske lande: I Danmark er sundhedssektoren en stærk bruger af kunstig intelligens. I Norge er energi- og forsyningssektoren kommet langt i anvendelsen af kunstig intelligens, mens de største industrier i Finland til at udnytte kunstig intelligens er store eksportsektorer såsom skov- og skibsbygningsindustrien. AI er flittigt brugt af tech-startups, konsulentvirksomheder såvel som store virksomheder.
Der er en lang række af brancher og industrier, hvor AI i disse år bliver implementeret – eksempelvis bruges AI-løsninger i alt fra markedsføring til kundeadministration, individualiserede tilbud, prissætning og markedsføring. Inden for supply chain management og produktion sikrer AI en forudsigelighed ift. fx vedligeholdelse og drift gennem dataanalyser og supply chain-optimering. Desuden bruges AI på tværs af forskellige brancher i Danmark til automatisering, risikostyring, analysedrevet regnskab, prædikativ service, produktudvikling og på andre områder.
Tre ud af Europas 15 bedste universiteter inden for teoretisk datalogi ligger i Danmark
Danske universiteter er førende i Europa inden for udvalgte AI-underdiscipliner, og de øger løbende sine undervisningstilbud målrettet AI. Med et fokus på datalogi er flere danske universiteter førende inden for en række AI-underdiscipliner.
Danmark har tre universiteter inden for den europæiske top-15, når det kommer til teoretisk datalogi (TCS) og to top-10-universiteter i Human-Computer Interaction. Danmark har også et top-3-universitet i kryptografi og et top-5-universitet i Natural Language Processing. Der er 23 AI-specialiserede uddannelser i Danmark med tre bachelor- og 19 kandidatgrader.
Ser man på AI-relaterede forskningsprojekter på danske universiteter, er næsten 90 % relateret til anvendelse af AI frem for udvikling af den bagvedliggende teknologi. De mest populære anvendelsesområder er inden for sundhed og bioteknologi (~25 %), energi og miljø (~10 %) og landbrug (~5 %).
Den danske regering fokuserer på at styrke industriens adgang til Science-, Technology-, Engineering- og Mathematics-talenter (STEM) og har derfor indført flere initiativer for at sikre, at erhvervslivets fremtidige talentbehov bliver opfyldt. I 2020 steg antallet af STEM-studerende, der blev optaget på danske universiteter, med 50 % i forhold til data fra 2009.
Ud over Silo AI har adskillige organisationer, der arbejder med kunstig intelligens, deltaget i udarbejdelsen af ”Nordic State of AI”-rapporten. Deltagere: Aalto Universitet og ITP-program, AI Sweden, Amesto NextBridge AS, Business Finland, Copenhagen Capacity, Datapult AI Consultancy, Digital Norway, FCAI, Fremtind Insurance, Halmstad Universitet, KTH Royal Institute of Technology, Maki.vc, Nordic Ninja, Norwegian University of Science and Technology og Technology Industries of Finland.
Referencer:
McKinsey&Company, How artificial intelligence will transform Nordic businesses, 2019 [Hvordan kunstig intelligens vil transformere nordiske virksomheder]
Oxford Index Report: https://www.oxfordinsights.com/government-ai-readiness-index-2020
