To år efter BEC Aps og Nordtec-Optomatic A/S fik fælles ejerskab, samles alle aktiviteter i et fusioneret selskab: NTO
– I de to år har vi samarbejdet mere og mere på tværs om løsningerne. Vi anvender ofte ressourcer fra begge virksomheder til den samme opgave, og med den positive udvikling ligger det lige for at foretage en egentlig fusion. Så med virkning fra 1. januar 2019 bliver automations- og softwareløsningerne ført ud i livet i ét fortsættende selskab, der markedsføres under navnet NTO, siger Preben Jacobsen, der hidtil var været administrerende direktør i Nordtec-Optomatic A/S og nu er administrerende direktør i det nye, samlede aktieselskab.
Erik Munkholt Sørensen fra BEC ApS fratræder samtidig som administrerende direktør og vil herefter fungere som salgschef i NTO.
– Vi håber, at ændringen vil blive til glæde og gavn for vores samarbejdspartnere, som nu har 55 medarbejdere til at servicere dem, understreger Preben Jakobsen og Erik Munkholt Sørensen.
De tre afdelinger med fysisk adresse i Ikast, Randers og Hillerød bevares uændret.
NTO leverer drifts- og fremtidssikrede automations- og softwareløsninger, som tilfører vores kunder værdi og forbedrer deres konkurrenceevne. NTO’s forretningsområder er standardstyringer, konsulentydelser, styringer til specialmaskiner, sæbedoseringsanlæg til vaskerier, robotstyringer samt automation til produktion og logistik, herunder interface til ERP-systemer.
Kompetencerne er PLC-programmering, operatørpaneler, databaser, softwaresimulering, Windows services, styretavler, maskinmontage samt servo-, HMI- og SCADA-løsninger.