Årets test-konference holdes d. 28. and 29. november på det imposante Sokos Hotel Flamingo i Vantaa beliggende i Stor Helsinki tæt på Helsinki International Airport. Det fulde program for de 2 spændende dage er klar, keynote-taleren er på plads, og eksperter er på vej fra Tyskland, Norge, Sverige, UK, USA og andre dele af Finland. Keynote-taleren er Jaakko Ala-Paavola, Chief Technology Officer, Embedded Systems & IoT, hos Etteplan. Han vil tale om test af IoT-devices under titlen ‘20 Billion Connected Devices, How to Test Them All – or Not to Test at All?’.
Sæt derfor kryds i kalenderen nu, hvis du ikke allerede har gjort det, og hjælp os med at overgå antallet på 70 professionelle ingeniører, teknikere og ledere, som har deltaget i NTF de seneste år i både Malmö, Tallinn og Vilnius.
NTF TestForum er den årlige 2-dages konference for professionelle i branchen for test af elektronik i de nordiske og baltiske lande. Deltagerne er industriens nøglepersoner såvel som internationale leverandører af testløsninger og måleudstyr. Konferencen tilbyder teknisk relevante præsentationer af metodologier, værktøj, moduler/instrumenter, tilgængelig teknologi og Best Practice i god kombination med mulighed for Networking. Man kan tilmelde sig begivenheden her: http://www.nordictestforum.org/registration. Vær opmærksom på, at hotelregistrering i år skal ske direkte med hotellet, jf. invitationen.