Sverige, Finland, Danmark, Norge og Island vil blive den første sammenkoblede 5G-region i Verden. Det er blevet aftalt af de fem landes regeringschefer, og der er samtidigt blevet defineret en række områder, hvor samarbejdet skal intensiveres.
Ifølge vores egen Lars Løkke Rasmussen skal Norden opnå en førerposition inden for 5G-arbejdet for derved at skabe eksportmuligheder og arbejdspladser i forbindelse med den nye teknologi.
De fem nordiske regeringer har følgende handlingsplan, hvor de enkelte lande blandt andet er blevet enige om at:
• oprette nye testmetoder til 5G
• koordinere allokeringen af 5G-frekvensbåndene
• at fjerne hindringer for 5G, som eksempelvis vanskeligheder med at finde steder for nye basestationer og tilhørende antenner
• oprette nye testmetoder til 5G
• koordinere allokeringen af 5G-frekvensbåndene
• at fjerne hindringer for 5G, som eksempelvis vanskeligheder med at finde steder for nye basestationer og tilhørende antenner
Industrien glæder sig over hensigtserklæringen. I en fælles erklæring skriver Telia, Tele2, TDC, Telenor, Ericsson, Nokia, Vodafone Island og Siminn, at de går ind for regeringernes ambition om at beholde en ledende stilling som en digitaliseret region, men det kræver betydelige investeringer samt passende regler for spektrumallokeringen – blandt andet gennem tiltag for at forhindre monopolsituationer inden for 5G-frekvensbåndene.