
Nexperia har fuldendt overtagelsen af Newport Wafer Fab (NWF), i overensstemmelse med virksomhedens ambitioner og investering i at løfte den globale produktionskapacitet. Med overtagelsen opnår Nexperia fuldt ejerskab af den walisiske halvlederproduktion. Nexperia Newport vil fortsat have en vigtig position i det walisiske økosystem og teknologiske udvikling med sikring af de nuværende jobs både på Newport siten og på tværs af hele regionen.
Nexperia er kunde til de foundry-services, som NWF leverer og blev i 2019 den næststørste aktionær i virksomheden. Newport-fabrikken komplementerer Nexperias anden europæiske produktion i henholdsvis Manchester og Hamburg, hvor der også for nyligt er foretaget betydelige investeringer.
– Vi er glade for at inkludere Newport som en del af vores globale produktion. Nexperia har ambitiøse vækstplaner og tilføjelsen af Newport supporterer det voksende globale behov for halvledere. Newport-fabrikken har et dygtigt operationelt team, der spiller en vigtig rolle i kontinuiteten af driften. Sammen med dem glæder vi os til at bygge fremtiden, siger Achim Kempe, Nexperias Chief Operations Officer.
– Overtagelsen er en god nyhed for folkene i Newport og hele erhvervslivet i regionen, da Nexperia leverer en tiltrængt kapitalindsprøjtning og sikrer stabilitet i fremtiden. Vi ser frem til at blive en del af det globale Nexperia-team, og vi håber at kunne fastholde den nuværende arbejdsstyrke. Flere lokale ressourcer vil også blive nødvendige. Vi er derfor glade for, at vi fortsat kan bidrage til det lokale økosystem, tilføjer Paul James, Operations Director på Newport-siten.
– Det ændrede ejerskab i Newport er et vigtigt skridt for fabrikkens fremtid, men også for hele regionen. Det er godt t vide, at vi vil kunne opretholde ekspertisen inden for udvikling af high-end halvledere på 200mm-fab’en og samtidigt åbne døren til nye muligheder og nye halvlederteknologier, siger Drew Nelson, afgående bestyrelsesformand i Newport.
Newport-halvlederproduktionen blev etableret i 1982 og blev oprindeligt kaldt INMOS. Den nuværende kapacitet er over 35.000 styk 200mm wafer-starts om måneden inden for en række halvlederteknologier lige fra MOSFETs og trench-IGBT’er, der bruger wafer-thinning metoder til CMOS samt analoge og compound-halvledere. Produktionen vil supportere Nexperias strategiske 10 mia. USD vækstambition og styrke Nexperias produktlinjer inden for IGBT, analoge- og compound-halvledere parallelt med de nuværende 8”-investeringer i Manchester- og Hamburg wafer-fab’erne. Overtagelsen forøger i høj grad det automotivt kvalificerede produktudvalg samt Nexperias markedsandel.
For mere information besøg venligst: http://www.nexperia.com/about

