Med ansættelsen af Anders Westen har den tyske privatejede memory-distributør, Memphis Electronic AG etableret et regionalt salgs- og supportkontor i Norden. Det er samtidigt en debut for en så specialiseret distributør i Danmark – og Norden.
– Memphis vil gerne ind på det nordiske marked, men den lokale support betyder meget for virksomhedens to grundlæggere. Det handler også om at finde folk, der både passer ind i den ganske empatiske profil, der kendetegner virksomheden, og som vil sikre den stabilitet og lokale kontakt, der er afgørende for firmaet. Og så skal man selvfølgelig være vild med memory-produkter. Det er jo spændende komponenter i såvel teknisk som økonomisk forstand. Man kan selvfølgelig mene, at begreber som AI har en mere sexy tilgang til markedet, men memory-produkter er nødvendige overalt og meget spændende at arbejde med, fortæller Anders Westen, der for nyligt er blevet ansat som regional salgschef for Norden.
De rundt regnet 20 agenturer omfatter både kendte og mindre kendte memory-producenter, men navne som Cypress, Hynix, Samsung og Winbond springer umiddelbart i øjnene. Produktkategorierne inkluderer i sagens natur alle typer af teknologier, så SDRAM, DRAM – også med ECC, mekanisk DRAM, SRAM, NOR- og NAND-flash, SSD-drev og meget mere indgår naturligt i Memphis produktportefølje. Også moduler er på virksomhedens program, men det er nu ikke den største forretning. Til gengæld fremstiller virksomheden sine egne memory-sokler, og der er ifølge Anders Westen ret fede at bruge til prototypeudvikling, så man kan teste ydelsen i forskellige mærker og funktioner i forhold til hinanden.
Læs mere om Memphis Electronic AG og Anders Westen i Aktuel Elektronik 10/2019, som udkommer 16. september.

