I-Pro introducerer sin nye multisensor kameraserie med deep learning-baseret kunstig intelligens indbygget på hardware-niveau. Som næste skridt i I-Pros plan om at udbrede kunstig intelligens indenfor sikkerhedsbranchen, kommer de nye kameraer forudinstalleret med fire kraftfulde AI analyse-applikationer og er samtidig åbne for tilpasning med andre tredjeparts analyse-applikationer alt efter kundernes behov.
De nye I-Pro multisensorkameraer fås med tre eller fire billedsensorer i opløsning på 4K, 6MP og 4MP, hvilket sikrer usædvanligt detaljeret billedoptagelse til 180° eller op til 360° synlighed, der kan tilpasses installationsmiljøet. Alle disse funktioner kommer i det tyndeste og mest diskrete design på markedet, hvilket gør det nye sortiment banebrydende i sikkerhedsbranchen.
I-Pro multisensorkameraerne har en indbygget AI-processor, der gør det muligt for deep learning-analyse at registrere mennesker og køretøjer. Grundet I-Pros åbne AI-strategi gør SDK’en det nye sortiment helt åbent for tredjeparts applikationsudvikling. Modellerne tilbyder bredere dækningsfunktioner med et større hældningsområde end andre sammenlignelige modeller på markedet samt IR LED-belysning på udvalgte modeller for at sikre god billedkvalitet selv i meget mørke miljøer. Evnen til selvstændigt at registrere og differentiere objekter i store områder gør det muligt for sikkerhedspersonale at fokusere på objekter, der skiller sig ud fra mængden, hvilket forbedrer den samlede sikkerhed.
– Vi har nu gjort vores intelligente sortiment af S-serie AI-kameraer endnu smartere og mere fleksible, hvilket højner standarden inden for sikkerhed yderligere. Vores nye I-Pro multisensor kameraer tager breddækkende overvågning til et nyt niveau ved at kombinere ekstraordinær billekvalitet og udvidet deep learning in-kamera applikationer for at kunne levere proaktiv videoovervågning. Det nye tynde og diskrete design er også et bevis på, at vi aktivt lytter til vores kunders behov og implementerer dem i vores line-up. Det gør ikke blot de nye multisensor kameraer til en stærk sikkerhedshardware, men også til en åben sensorenhed, der nemt kan integreres i ethvert miljø, siger Gerard Figols, President hos I-Pro EMEA.
Udover I-Pro-standarder for høj sikkerhed og beskyttelse af videodata, har de nye I-Pro multisensorkameraer også brancheførende FIPS 140-2 niveau 3-kryptering sikret af en tredjeparts certifikatudbyder. Det gør I-Pro multi-sensor kameraserien ideel til brug i adskillige højsikkerhedsapplikationer inden for overvågning af byer og bygninger, logistik, industri og transport.


