Toshiba Electronics Europe GmbH tilføjer en ny komponenter til sin line-up af enkeltkanal driver-IC’er til børstekommuterede DC-motorer. Den nye IC er kapslet i et lille HSOP8-hus med et populært pin-out, hvilket både giver bedre sourcing-muligheder og understøtter en praktisk non-latchende overstrømsdetektion.
Den nye TB67H451FNG IC kan styre DC-børstemotorer og supporterer mange slags formål som batteridrevne produkter og andre applikationer med en 5V USB-forsyning. Kredsen egner sig også til mange 12 – 36V industrielle produkter og hvidevarer som kaffemaskiner og robotstøvsugere, printere og elektroniske dørlåse med behov for nominelle strømme op til 3,5A.
Komponenten kan forsynes fra et bredt udsnit af input-spændinger fra 4,5V til 44V. Den maksimale motordriver-strøm er 3A ved 44V, og der er adskillige sikkerhedsmekanismer indbygget som underspændings-lockout (UVLO), termisk shutdown med autoretur og non-latchende overstrømsbeskyttelse (OCP).
OCP er en sikkerhedsfunktion, der forhindrer skader på IC’en ved at slukke for output, når strømmen på udgangen overstiger en defineret tærskelværdi. Toshibas TB67H450FNG indeholder en latchende overstrømbeskyttelse, hvor output slukkes permanent, indtil en power-cycle optræder, eller kredsen går inde i eller forlader standby-mode. Den nye TB67H451FNG er derimod non-latchende og genoptager funktionen automatisk, efter en given programmeret recovery-tid, når overstrømstilstanden er blevet fjernet.
For at opfylde behovet for et lavt forbrug har Toshiba også optimeret TB67H451FNG’s standby-strømtræk med et strømforsyningskredsløb, der tillader automatisk overgang fra STOP-tilstand til STANDBY-tilstand, og som slukker VCC-regulatoren til drift i kredsens interne kredsløb. Det reducerer forbruget i hvidevarer gennem en minimering af standby-forbruget, hvorved batterilevetiden forlænges i batteriforsynede produkter.
Den nye IC er kapslet i et 4,9mm×6,0mm overflademonteret HSOP8-hus, hvilket giver både en betydelig pladsbesparelse og god varmeafledning gennem kredsens pads i det termisk optimerede design.
Brug venligst nedenstående link for mere information om den nye Toshiba motordriver-IC:
https://toshiba.semicon-storage.com/eu/semiconductor/product/motor-driver-ics/brushed-dc-motor-driver-ics/detail.TB67H451FNG.html

