More Electronics har tegnet en aftale med Ethertronics i Californien om repræsentation i Danmark. Ethertronics har hidtil kun gjort meget lidt ud af deres markedsføring og er derfor ikke særlig kendte i Europa.
Men ikke desto mindre har virksomheden rundet 1,8 mia. leverede enheder og må betegnes som teknisk ganske avancerede. Virksomheden leverer både traditionelle passive antenner og løsninger bestående af aktive antenne systemer.
Forud for alle løsninger modtager man som Ethertronics kunde en meget aktiv og kompetent support for at optimere løsningen til netop den givne applikation. For Europa tager denne support udgangspunkt i Ethertronics test og design center i Antibes i Frankrig, hvor der er alle faciliteter til rådighed.