Mean Wells nye NMP-650 og NMP-1200 er modulære strømforsyninger til medico-og industriapplikationer. De programmerbare strømforsyninger som forhandles af Power Technic i Danmark, har henholdsvis fire og seks slots, som hver især kan bestykkes med et stort udvalg af moduler op til 240W. Moduler fås i 5-, 12-, 24- og 48Vout-versioner og kan programmeres for såvel spænding som strøm. Endvidere er der mulighed for enten parallel- eller seriekobling af modulerne.
Fælles for enhederne er et indgangsområde på 90-264Vac eller 120-370Vdc. Arbejdstemperaturen går fra -30°C til 70°C og enhederne er testet til vibrationer op til 2G i 10 minutter. Serien kan med en byggehøjde på kun 41mm anvendes i 1U applikationer. Af andre features kan nævnes remote ON/OFF, ekstra DC udgang, alarm ved for høj temperatur, samt DC OK signal. Udgangen er beskyttet mod kortslutning, overbelastning, høj temperatur samt overspænding.
Power Technic
Tlf.: 70 20 82 10


