På Mekoprint’s generalforsamling blev Jan Vestergaard Olsen stemt ind i bestyrelsen og efterfølgende valgt som formand. Esben Kold fortsætter som næstformand og Anders Kold som menigt medlem sammen med de to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Keld Jensen og Peter Glad. Tidligere formand Jørgen Kjær Jakobsen genopstillede ikke, da han ønsker at koncentrere sin indsats på egne aktiviteter.
Jan Vestergaard Olsen har en baggrund som administrerende direktør og medejer af det tidligere Aalborg Industries som blev solgt til Alfa Laval i 2015. Jan Vestergaard Olsen er bl.a. aktiv i bestyrelsen i Hoyer Group, Cubic, Haarslev Industries, Aalborg Zoo og arbejder herudover med flere velgørende projekter.