Microchip Technology Inc. annoncerer en fleksibel dual-mode effektmonitorerings IC der både måler AC og DC tilstande med markedsførende nøjagtighed – en fejlprocent på blot 0,1 henover et bredt 4000:1 område. Effektberegninger og hændelsesovervågning i samme kreds reducerer desuden materialeomkostningerne og tiden brugt på firmware udvikling.
MCP39F511A effektmonitorerings IC er en højt integreret komponent, der adresserer det stigende behov for mere nøjagtige effektmålinger i højt ydende designs. Efterhånden som udviklere forsøger at overvåge produktydelsen og forbedre energiforbruget, er effektmonitorering blevet mere udbredt på markeder såsom smart cities og smart homes. For at forenkle kalibreringsprocedurer og understøtte de fleste krav til nøjagtighed, er der inkluderet to 24 bit delta-sigma analog til digital konvertere (ADC) med 94,5 dB SINAD (signal-to-noise ratio plus distortion) ydelse og en 16 bit beregningsmotor. MCP39F511A er velegnet til mange forskellige forbruger, Internet of Things (IoT) og industrielle applikationer idet den automatisk mærker forsyningstypen og skifter mellem AC og DC tilstande så måleresultater optimeres. Komponenten har en intern EPROM der hjælper udviklere med fejlsøgning, idet den logger alle kritiske hændelser og herudover reducerer en intern oscillator samt spændingsreference med lav afvigelse implementationsomkostningerne.
Blandt MCP39F511As andre fordele kan nævnes dens fleksibilitet og lette implementation. Komponenten leverer standard effektberegninger såsom aktiv, reaktiv og tilsyneladende effekt, RMS-strøm og -spænding, linjefrekvens og effektfaktor, så udviklere med minimal firmware udvikling kan tilføje højnøjagtige effektovervågningsfunktioner til slutprodukter.
MCP39F511A inkluderer andre avancerede funktioner der giver yderligere forenklinger i udviklingen såsom auto gem og auto indlæsning af effekt kvantiteter til og fra EEPROM ved forsyningstab eller opstart, så det sikres at måleresultater aldrig mistes ved uventede forsyningsafbrud. Hændelsesovervågning af forskellige effekttilstande forbedrer også forebyggende systemvedligehold og giver udviklere bedre kontrol over strømforbruget.
Microchip Nordic
Tlf.: 44 50 28 28