MasterCard præsenterer i disse dage den første applikation til handel i SoftBank Robotics’ menneskelignende nye robot, der har fået navnet Pepper. I samarbejde med MasterCard bliver Pizza Hut-kædens butikker i Asien de første til at afprøve applikationen og dens innovative kundeoplevelse. Det er MasterCards innovationslab i Singapore, som har udviklet programmet, der gør det muligt for robotten at oprette forbindelse til MasterCards digitale betalingsplatform MasterPass, så forbrugerne kan handle hurtigt, nemt og sikkert fra alle tilsluttede enheder.
Den nye applikation er et stort første skridt mod at kunne handle gennem dialog med gadgets og udvider samtidig robottens muligheder for at kunne integrere kundeservice, adgang til information og være i stand til at tage imod betaling fra en kunde let og elegant. Pizza Hut i Asien kommer i slutningen af 2016 til at teste Peppers evne til at tage imod betalinger og skabe en personlig interaktion for at forbedre kundeservice i kædens restauranter.
– Nutidens forbrugere forventer personlig service og tilbud samt enkle og fleksible processer, både i butikker og online. Ved at vi nu kombinerer Peppers intelligens med vores sikre, digitale betalingsplatform MasterPass, medvirker vi til at give forbrugerne en personlig betalingsoplevelse, der langt overstiger de automater, vi er vant til i dag, siger Tobias Puehse, Vice President for MasterCard Labs i Asien og Stillehavsområdet.
App’en er netop blevet vist frem på Peppers europæiske partnermøde under SoftBank Robotics Europe i Paris for nyligt.


