Marcus Desimoni (1968) tiltræder som CFO i GN Store Nord og GN ReSound med virkning fra 15. februar 2016. Marcus Desimoni bliver medlem af direktionen i GN Store Nord sammen med Anders Hedegaard, CEO for GN ReSound, og René Svendsen-Tune, CEO for GN Netcom. Marcus Desimoni erstatter Anders Boyer, der i december fratrådte sin stilling som CFO i GN Store Nord og GN ReSound.
Marcus Desimoni har mere end 15 års erfaring med finansiel ledelse inden for international finans og kapitalmarkeder såvel som erfaring med at drive globale vækst- og profitabilitetsagendaer. Han har omfattende erfaring fra Siemens gruppen gennem flere år. Han var i perioden 2010-2015 CFO for Siemens’ (nu Sivantos) høreapparatforretning. Efter at have levet og arbejdet i mange dele af verden flytter Marcus Desimoni til København med sin familie.
Marcus Desimoni kommer til at rapportere til Anders Hedegaard.