Würth Elektronik udvider sin produktfamilie af MagI³C effektmoduler med MagI³C-FIMM Fixed Isolated MicroModule. Modulet kombinerer kvaliteterne fra et isoleret effektmodul med dem fra et MicroModule i en LGA-7 kapsling og måler kun 9mm x 7mm x 3,1mm. Isolationskapacitansen mellem primær- og sekundærviklingerne er typisk kun 8pF. 1W-udgangseffekten kan opretholdes til omgivelsestemperaturer op til 100°C uden derating. Det nye modul er et af de bedste moduler i porteføljen af fuldt isolerede moduler med en effektivitet op til 91 procent.
MagI³C Power Modules er fuldt integrerede DC/DC-konvertere med et switchet effekttrin, controller, spole samt input- og output-kondensatorer. Intet eksternt kredsløb er påkrævet og alle komponenter inklusive CIN og COUT er integreret, så man kan udføre et nemt og hurtigt kredsløbsdesign uden dybere kendskab til transformere.
MagI³C-FIMM er en lille, men højeffektiv løsning, der kan fungere ved tempraturer op til 125°C. Modulet har en kontinuert kredsløbsbeskyttelse og overspændingsbeskyttelse op til 3.000V.
Lav udstrålet og ledningsbåren støj
MagI³C-FIMM egner sig til applikationer inden for dataopsamling, test- og måleudstyr, forsyning af interfaces og mikrocontrollere og lignende formål inden for industrielektronik, for at nævne nogle få applikationer. Modulet giver den funktionelle isolering mod overspænding og minimerer risici for jordsløjfer og ændringer i jordpotentialet samt støj i signalstien eller sensorsystemer. Ifølge udførte målinger ligger de lave udstrålede støjtal med testede filterkombinationer under grænserne for EN55032 Class B / CISPR-32. MicroModulet er certificeret efter den nuværende UL-standard UL62368-1.
Designere kan nu bestille gratis samples, og et evaluerings-board er til rådighed. MagI³C-FIMM kan leveres fra lager uden krav om minimumskvanta.
Kontakt:
Würth Elektronik Scandinavia
Tlf.: 0046 1 71 42 84 00 Mail: eiSos-scandinavia@we-online.com


