Det nyeste skud på stammen fra Blue, Raspberry, er den ultimative mobile USB-mikrofon. Den er ikke meget større end en håndflade, men alligevel leverer den lydoptagelse på niveau med professionelle studier, uanset om man optager stemmer eller instrumenter – og uanset hvor man befinder sig.
Gennem de seneste 20 år er Blue gået forrest inden for lydteknologi, og mikrofonproducenten har leveret mikrofoner til både professionelle studier verden over og står samtidig bag de bedst sælgende USB-mikrofoner på markedet. I Raspberry kombinerer Blue det bedste fra de to verdener i en mobil USB-mikrofon, der kan levere professionel lyd i studiekvalitet, uanset hvor man er. Mikrofonens begrænsede størrelse og vægt gør, at den er nem at have med i lommen eller tasken, når man er på farten.
Af den grund er Raspberry ideel at bruge til podcasts, on-location interviews, live-streaming, voice-overs, lyd til YouTube og musik, som optages forskellige steder. Med Raspberry er det at optage god lyde derfor ikke begrænset til hjemmestudie-setuppet.
Nye standarder for mobil lydindspildning Med afsæt i Blues mangeårige erfaring med at producere studielyd benytter Raspberry virksomhedens patentsikrede mikrofonteknologi kombineret med et helt nyt, indbygget, akustisk design. Resultatet er en klar og fokuseret lyd på niveau med professionelle studier.
Med Raspberry tager Blue således lydoptagelse til et nyt niveau ved at overføre klangen fra professionelle studiemikrofoner til et lille bærbart format. Den alsidige kondensatorkapsel er skabt til at optage god lyd, hvad enten man sidder helt tæt på mikrofonen eller har den stående på et bord foran sig. Man behøver altså ikke bekymre sig om mikrofonens placering – noget man elles typisk bruger en del tid på, når man sætter sit hjemmestudie op.
Når man indspiller lyd uden for sit hjemmestudie, har man ofte behov for at stille op mange forskellige steder. Raspberry er designet til at sikre, at det ikke går ud over lydkvaliteten. Den nye patentafventende teknologi Internal Acoustic Diffuser (IAD) – svarende til den akustikbehandling, man finder i professionelle lydstudier og på store koncertsteder – fokuserer på stemmen eller instrumentet og minimerer udefrakommende lyde fra støj og refleksioner. Desuden har Raspberry et integreret stativ, som minimerer kontakten med underlaget og isolerer mikrofonen fra vibrationer og lyde, som kan ødelægge ens indspilninger.
Blue
Web: www.bluemic.com/products/Raspberry