Varmehåndtering er en vigtig opgave i forbindelse med moderne elektronikfremstilling. Elektronikapparater bliver mere og mere komplekse, hvilket kræver forbedrede teknologier til effektivt at bortlede den genererede varme. Køleplader, blæsere og termoelektriske enheder giver en vis køling, men det er stadig en udfordring af få varmen fra de varmegivende komponenter til det kølende hardware.
Derfor introducerer Diatom A/S flere nye kategorier af varmeledende materialer under varemærket Diatherm. Diatom arbejder kontinuert på at finde innovative og effektive løsninger til varmehåndtering. Derfor udvider virksomheden nu Diatherm-sortimentet med flere phase change materials, 3D mould pads, dispenserbare pads, silikonefri pads samt tre premium pads med en varmeledningsevne på op til 60 W/mK.
De nye 3D mould-pads har en varmeledningsevne: op til 6,0 W/mK med god temperaturstabilitet, -50 til +200 °C og lang levetid. Phase change materialerne har en varmeledningsevne: op til 5,0 W/mK og temperaturstabilitet, -40 til +130 °C samt ultralav termisk modstand under lavt tryk og en nem montage med naturlig klæbeevne på begge sider. De dispenserbare pads (putty) har en varmeledningsevne: op til 6,0 W/mk og temperaturstabilitet, -40 til +250 °C, ingen udtørring og ultralav udgasning. De er desuden velegnede til komplekse overflader og kan anvendes til automatiseret dispensering samt screen printing. Premium pads har en varmeledningsevne op til 60 W/mK og god temperaturstabilitet:, -60 til +200 °C med en kulfiberfyldt silikone og lav hårdhed, ikke klæbrig og med god rebound.
Samtlige produkter er UL94 V-0-godkendte.
Diatom A/S
Tlf.: 36 77 36 00