Toshiba Electronics Europe GmbH lancerer en ny lineær 5340-pixels gange 3-linjers farve CCD-billedsensorer med linsereduktion til kontorudstyr og industrielle applikationer, der kræver 24 linjer pr. millimeters opløsning for et A4-dokument.
Stadigt flere brugere vil have multifunktionsprintere i A4-størrelsen med den samme billedkvalitet og højehastighed som for modellerne i A3-størrelse. Det gælder ikke mindst for scanning af andre emner end dokumenter, hvllket kunne være tredimensionelle objekter med høj refleksion og andre skinnende eller blanke objekter. Scanning af den slags objekter med konventionelle lineære CCD-billedsensorer med linsereduktion forvirrer ofte sensoren, så billederne bliver ødelagt af horisontale streger. Det skyldes, at output-signalet i de mest blanke områder ofte giver en output-spænding på sensoren, som overstiger det maksimale input-toleranceområde på den analoge front-end IC.
Toshibas nye TCD2569BFG giver en høj billedkvalitet med færre farveudsving på grund af en mindre afstand mellem de enkelte pixel-arrays (rød-grøn og grøn-blå). Hver pixel i den 5340 pixels gange 3-linjer store array måler 5,25mm x 5,25mm. Et indbygget sample-and-hold kredsløb forlænger video output-signalperioden for sensoren, hvad der letter designet af high-speed scannere til brug i kontorautomation og industrielle applikationer. Dertil kommer en 4V-mætnings output-spænding i CCD’ens shift-register, som reducerer den blooming fra de blanke objekter, som ellers kunne ødelægge scanningsbilledet. Ved at installere en clipping-funktion via en clamp sikrer man, at output-signalspændingen bliver holdt under 1,8V, hvad der forhindrer overskridelse af den maksimale input-spænding på de efterfølgende analoge front-end IC’er.
Kredsen kan forsynes fra mellem 9,5V og 10,5V og kan arbejde ved frekvenser op til 35MHz.
Se venligst nedenstående link for mere information om den nye sensor:
https://toshiba.semicon-storage.com/eu/product/sensor/linear-sensor/detail.TCD2569BFG.html