
I knap fem år har det Europæiske Rumagentur (ESA) sat deres lid til Lenovos datacenterløsninger og har nu forlænget kontrakten med Lenovo. Dermed fortsætter ESA med at betro behandlingen af store mængder data, som er skabt som resultat af Gaia-projektet, til NeXtScale-systemet fra Lenovo.
Gaia-projektet, som blev lanceret den 19. december 2013, har til formål at give en bedre forståelse af det kosmiske rums oprindelse og udvikling ved at registrere en milliard stjerner og optegne – det til dato – mest præcise kort over mælkevejen. For at skabe en hidtil uset optælling af stjerner kræver projektet avanceret teknologi, som giver mulighed for at bearbejde en stor mængde information både præcist og fejlfrit.
Lenovo NeXtScale fjerner de udfordringer, som følger med håndteringen af store mængder data samtidig med, at systemet tilbyder forbedrede præstationer, effektivitet og fleksibilitet. Lenovos løsninger til databearbejdning gør det også muligt at kontrollere adskillige arbejdsbyrder gennem dets avancerede serverfunktioner.

