LEM, en schweizisk leverandør af løsninger til måling af elektriske parametre, er det første selskab der modtager den tyske certifikation for EM4TII (Energy Meter For Traction) DC-energimålerne.
Den stadig voksende batterikapacitet har fremmet væksten på EV-markedet, men de mest tiltalende brugsscenarier forbliver korte ture i et urbant miljø. For at gøre elektriske køretøjer til det foretrukne valg, og reducere kulstofudledningen fra den private transport, skal man udrulle et netværk at lynladere, så brugere kan foretage lange ture uden at bekymre sig om begrænset rækkevidde eller opladningstid. Energileverandører er allerede begyndt at udrulle deres netværk af lynladere (30min, 150kW) og forventer ultrahurtige ladere (<10 min, 350kW) i 2020. Hurtige og ultrahurtige ladere leverer jævnstrøm (DC) da de forbindes direkte til batteriet.
Fra april 2019 bliver der introduceret nye regulativer, der kræver at energileverandører kun opkræver for den energi der leveres til bilen (det er normalt at der ikke betales for tab der relaterer sig til laderens ydelse). I dag findes der kun certificerede AC energi målere til fakturering af elektricitet til slutbrugeren.
Som en DC-løsning foreslår LEM den gennemprøvede DC-måler til jernbaneapplikationer kaldet EM4TII, der med succes har bestået alle de påkrævne test og sidste måned opnåede typegodkendelsen Baumusterprüfbescheinigung hos PTB (Physikalisch-Technische Bundesanstalt). Parallelt med dette vil LEM aht. fremtidige krav på markedet, snart introducere et nyt ‘LEM Direct Current (DC) Meter’, der er meget mere kompakt end tidligere versioner af EM4TII. Denne nye måler vil være lige så nøjagtig og universel, uanset hvilken topologi ladestationen anvender (op til 600 kW).
LEM, Schweiz
http://www.lem.com