Fredag 1. november blænder IDA op for 6. udgave af Driving IT – en tilbagevendende årlig begivenhed om stort set alt, hvad der rør sig inden for it-området.
Konferencen kører i flere spor med mere end 30 indlæg fra ind- og udland og en forventet deltagelse af op mod 400 deltagere. Indlæg og events fordeler sig på områderne: Privacy/security – tools – cool – dataetik – startup.
Det giver ingen mening med en lang og rigid opremsning af de mange oplæg og aktiviteter på konferencen – gå i stedet selv ind og få et hurtigt overblik over programmet her:
https://ida.dk/media/5332/driving-it-2019_program_v5.pdf
Vil man vide mere om de enkelte oplægsholdere, findes der en kort omtale af dem alle her:
https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/konferencer/driving-it#talere
Tager man det hele med, bliver det en lang og indholdsrig dag med start kl. 9 og slut kl. 18. Driving IT arrangeres af IDAs fagtekniske netværk IDA IT i samarbejde med en række af foreningens øvrige faglige netværk. Konferencen finder sted i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31 – 33 i København.