Varmeledende materialer er af afgørende betydning for at minimere ophobet varme i elektroniske komponenter eller for effektivt at lede varmen væk. Disse er normalt meget slidfremkaldende potting-materialer med en koncentration af specielle fyldstoffer, der garanterer en sikker varmeoverførsel mellem to dele – f.eks. mellem et bestykket printkort og et kølelegeme. På den måde medvirker potting-materialer til at forebygge performancetab og funktionsfejl i elektroniske dele forårsaget af overophedning. Sådanne materialer omtales ofte som Gap Fillers eller termiske interface-materialer (TIM). Normalt er de én- eller to-komponents-pottingmaterialer baseret på silikone, epoxy eller polyurethan. Ved at tilføre tilsætningsstoffer eller fyldstoffer kan de varmeledende materialers egenskaber ændres og tilpasses præcist til den pågældende applikation.
Anvendelse af 1-komponent-materialer er meget almindelig, da man ikke skal blande dem, og de således angiveligt er nemmere at forarbejde. Hvis man sammenligner med 2-komponent-systemer (2K), kræver de dog en bekostelig logistik. Afhængigt af, om der initieres en tværbinding ved hjælp af fugtighed, UV eller temperatur, skal der tages visse forhåndsregler, så materialets hærdningsproces ikke starter for tidligt.
Derfor har Scheugenpflug udviklet Dispensing Cell. Den udmærker sig ved ikke alene en utrolig høj præcision, men også en særdeles høj dispenserings-hastighed. Det er takket være dens stempel-dispenser, Dos P016 TCA, der kan påføre varmeledende materiale op til 3 gange hurtigere – og med en konstant, høj præcision. Det dokumenterer en række tests med en varmeledende 2K-Gap Filler baseret på silikone. Afhængig af versionen var Dos P016 TCA i stand til at nå en dispenseringshastighed på 2.0 ml/s med en nøjagtighed på ± 0.03 g (mængde pr. skud: 2.3 to 40.8 g) eller 0.5 ml/s med en nøjagtighed på ± 0.015 g (mængde pr. skud: 0.32 to 5.7 g).
Dispensing Cell er en fuldstændig pre-konfigureret og parametriseret dispenserings- og potting-celle, der er præcist indstillet til testede og godkendte 1K- og 2K-varmeledende materialer fra veletablerede producenter.
Dispensing Cell-systemet findes i tre størrelser. De enkelte systemkomponenter kan indstilles præcist til den ønskede performance, det specifikke dispenserings-område og det pågældende potting-materiale, der på forhånd er aftestet på systemet. Den findes også som indbygningsmodul til brug i linier.
EP-Teq
Tlf.: 20 98 37 34