Cosel Co, Ltd lancerer nu med AME-serien en familie af konfigurerbare strømforsyninger til medicoapplikationer. Med afsæt i COSELs ekspertise inden for digitale strømforsyninger og en optimeret topologi til høj effektivitet består AME-serien af fire modeller, AME400F, AME600F, AME800F og AME1200F, der dækker applikationer fra 400W til 1200W. Hver version kan bestykkes med uafhængige output-moduler, der kan kombineres og blandes til unikke konfigurationer, som det nu kræves af applikationen. To versioner af output-moduler på henholdsvis 120W og 240W optimerer designet til kundernes behov. Begge moduler leveres til fire output-spændinger på +5V, +12V, +24V og +48V. AME-serien er designet til krævende medicinske formål med input/output isolation, der overholder 2MOPP-kravene.
Det modulære AME-koncept er ekstremt fleksibelt. Hvert modul fungerer som en stand-alone enhed, hvor styring og funktioner kan tilgås via én enkelt konnektor. 240W-moduler inkluderer remote on/off-styring og spændingsføling med output-strøm og –spænding justérbart eller styret via analoge- og/eller alarm-signaler. Ved brug af ekstern spændingsstyring kan output-spændingen trimmes ned til næsten 0 volt. Med strøm-trimmeren (ITRM) kan modulet fungere som en konstantstrømkilde. Ved at kombinere spændings- og strømstyring (VTRM og ITRM) fungerer forsyningen simpelthen som en konstantspændings/konstantstrømsgenerator (CVCC).
Med 24- og 48V outputs og 240W-modulet har AME-serien en indbygget strømkapacitet, der rækker til medicinske applikationer som laser- eller pulsgeneratorer. Takket være COSELs teknologi kan højere spændinger realiseres ved at sætte moduler i serie, ligesom større effekter kan opnås gennem parallelkobling.
120W interfacet er designet til krævende styringsformål og har kun remote on/off og alarm på boardet. Alle moduler inkluderer overspændings- og overstrømsbeskyttelse med automatisk recovery.
Som standard er effektudgangene med skrueterminaler, om end visse applikationer kan kræve isolerede terminaler eller quick-konnektorer. Til de versioner er forsyningerne udstyret med en Molex-konnektor i stedet for en terminalblok.
Master-/værtsenheden inkluderer støjfilter, inrush-strømbegrænser, primær beskyttelse og et hjælpe-output på 5V/1A, optionelt 12V. En hovedalarm og globale spærre befinder sig også i masteren, så man kan monitere og beskytte den samlede strømforsyning. For optimal funktionalitet er der indbygget en forceret smart-fan i mastermodulet. For at reducere støjen mest muligt og for at spare energi justerer smart-fan’en blæserhastigheden til det påkrævede luft-flow.
AME400F og AME600F supporterer fire output-slots, og AME800F og AME1200F seks slots.
Med fokus på medico opfylder AME-seriens input-to-output isolation kravene til 2MOPP, og input-to-ground 1MOPP. AME er godkendt efter UL62368-1, C-UL (CAN/CSA-C22.2 No.62368-1), EN62368-1, ANSI/AAMI ES60601-1, C-UL (CAN/CSA-C22.2 No.60601-1), EN60601-1 3rd edition og opfylder også IEC60601-1-2 4th Edition.
Med henblik på ledningsbåren støj overholder AME-serien FCC-B, CISPR11-B, CISPR32-B, EN55011-B, EN55032-B, VCCI-B. Til applikationer, som kræver endnu lavere støjniveauer kan der også leveres et filter af typen COSEL NAC om ønsket.
AME-serien er designet til forsyning af krævende applikationer, hvor pladsen kan være begrænset, hvorfor AME-serien er kapslet i et lavprofilhus. AME400F og AME600F måler 89mm x 41mm x 257mm, og AME800F samt AME1200F måler127mm x 41mm x 257mm.
Powerbox/Cosel
Tlf.: 45 93 42 00