
Power Integrations lancerer nu SCALE-2 gate-driveren til 130mm x 140mm single IGBT high-power (IHM) moduler, som typisk bruges i jernbane- og andre applikationer med lang levetid til robust brug. Den nye SCALE-2 plug-and-play driver-familie omfatter en 1SP0630V2M1R hoved-driver, en 1SP0635D2S1R periferi-driver og en ISO6125R-33 strømforsyning, hvilket letter systemudvikling og –installationer De nye gate-drivere er især velegnede i systemer, der kræver flere parallelle moduler for højere effekt. Det giver en mere fleksibel og enkel løsning i både elektrisk og mekanisk forstand.
– Jernbanekunder kræver robuste løsninger, og Power Integrations’ SCALE-2 teknologi giver præcis, hvad kunderne efterspørger med hensyn til højt integrationsniveau og omfattende beskyttelsesfunktioner, siger Francesco Fisichella, marketingdirektør for high-power industrial applications hos Power Integrations.
De kompakte SCALE-2 gate-drivere matcher footprintet fra de mindre IHM single-channel IGBT-modulformater med output-strømme mellem 1200A og 1400A og IGBT-blokeringsspændinger på 3300V. 1SP063xxxx1R gate-driverne leveres til IHM-moduler fra alle de store producenter, som omfatter Infineon, Mitsubishi, Hitachi og ABB. Power Integrations’ SCALE-2 teknologi bruger et ASIC-chipsæt til at reducere antallet af komponenter og størrelse med en samtidigt bedre ydelse, skalérbarhed og pålidelighed. SCALE-2 gate-drivere gør designere i stand til at optimere den dynamiske switch-ydelse, -præcision og – funktion, hvilket også inkluderer det avancerede aktive clamping-kredsløb, der beskytter IGBT’en.
1SP063xxxx1R gate-driverne opfylder IEC 61373 specifikationer for chok- og vibration samt miljøkravene efter IEC 60068-2-xx. Enhederne er desuden støjkvalificerede efter EN 50121-3-2 og IEC 6100-4-x. Med en standard conformal coating kan de nye gate-drivere også undergå burn-in tests for øget pålidelighed. Forbedrede konnektorer øger forbindelsessikkerheden og letter hurtig afkobling og behov for værktøjer. Der er også fiberoptiske interfaces til rådighed.
1SP063xxxx1R gate-driverne inkluderer beskyttelse som Dynamic Advanced Active Clamping, kortslutningsbeskyttelse og underspændings lock-out. Der er desuden outputs, der viser fejlstatus. De nye jernbane gate-drivere kan leveres nu.
For mere information se venligst: http://www.power.com/products/scale-2-plug-and-play-drivers/1sp063x/

