Det nyudviklede kompakte modul på 4×2″ kan ved naturlig konvektion levere op til 125 W ved +50 °C takket være et stort “open frame”-design eller med 122 W omtrent samme effekt som den alternative udgave i aluminiumkabinet. Ved tvangskonvektion kan den konstante effekt øges til 150 W. En så lang standtid og pålidelighed ved så stor en effekttæthed krævede løsning af en række designmæssige problemer. Blandt andet er de overflademonterede effekthalvledere anbragt således på printkortet, at overskudsvarme på både ubenyttede kobberflader, der på printkortet fungerer som varmedræn, også bortledes til en grundplade af aluminium via varmeledende puder.
Strømforsyningerne arbejder med indgangsspændinger på 90…264 V~ og kan benyttes ved temperaturer i intervallet -30…+70 °C. I første omgang markedsføres kortslutnings- og overspændingsbeskyttede moduler med udgange på 12, 24 og 48 V og virkningsgrader på helt op til 91 %.
Strømforsyningerne er certificerede i henhold til IEC/EN/UL60950-1 samt IEC/EN/UL62368-1 og opfylder RoHS-direktivet samt EN55022/24 (klasse B) med hensyn til elektromagnetisk kompatibilitet. Modulerne leveres med tre års garanti. Vareprøver kan bestilles via Recoms sædvanlige distributionskanaler.
Recom Power GmbH
info@recom-power.com