• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

Wireless & data28. 09. 2026 | Rolf Sylvester-Hvid

Københavns Universitet: AI-chatbots giver os et for smalt udvalg af viden

Wireless & data28. 09. 2026 | Rolf Sylvester-Hvid

(foto: Getty Images via Ritzau)

”Jeg spørger lige chatten.” Det er efterhånden blevet et hverdagsudtryk for mange af os. Hvor vi før googlede os frem til information, er AI-chatbots blevet en gængs måde at finde svar på alt fra, hvad man skal lave til aftensmad, over hvordan man formulerer den svære mail til chefen, til hvad det egentlig betyder, når renten stiger.

Men de store sprogmodeller, som AI-chatbots er baseret på, giver os et markant smallere udvalg af information end en almindelig internetsøgning. Det viser et nyt studie anført af Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

– Samtlige sprogmodeller, vi har testet, giver brugeren mere ensartet information end en simpel Google-søgning på tværs af alle de emner, vi undersøgte. Folk bliver altså i høj grad eksponeret for den samme information igen og igen. Så AI-chatbots ændrer ikke kun, hvordan vi finder viden, men også hvilken viden vi får adgang til, siger førsteforfatter Dustin Wright, der er tidligere adjunkt på Datalogisk Institut og i dag tilknyttet Aalborg Universitet.

Bedste model er mindst 18% dårligere end Google

Forskerne har testet 27 forskellige store sprogmodeller på 155 emner. For hvert af emnerne har de brugt 200 forskellige prompt-formuleringer baseret på spørgsmål fra virkelige brugere. Det har genereret et datamateriale bestående af cirka 70 millioner udsagn fra modellerne.

Resultatet viser, at selv den sprogmodel med de mest mangfoldige svar, nemlig GPT-5 fra OpenAI, giver mindst 18,7 procent mindre varieret information end Google. Emnerne, som forskerne testede, dækker over bl.a. atomvåben, ægteskab, pornografi, racisme og folkedrab til mere landespecifikke emner som Marine le Pen, Falklandskrigen og K-pop.

Ifølge forskerne er det langt fra konsekvensfrit, at folk i stigende grad bruger AI-modeller som deres primære indgang til information:

– Vi risikerer, at folk bliver eksponeret for færre forskellige perspektiver og et smallere udvalg af viden. Og så kan der opstå en ond cirkel, hvor det mest populære indhold bliver endnu mere dominerende, mens andet indhold bliver mere og mere overset. Det er ligesom med globaliseringen. I dag kan du få de samme varer og finde de samme kaffekæder næsten overalt i verden. Det giver mange fordele, men har også reduceret mangfoldigheden, siger professor og seniorforfatter Isabelle Augenstein fra Datalogisk Institut.

Derfor er diversiteten lav

Den lave diversitet i sprogmodellerne skyldes ifølge forskerne, at modellerne fungerer ved at komprimere den enorme mængde tekst, de er trænet på, og lære de mønstre, der går mest igen. I den proces frasorterer de information, der afviger fra de mest almindelige mønstre.

Effekten kan blive forstærket, hvis sprogmodeller i højere grad bliver trænet på tekst, som andre AI-modeller har produceret – noget, som ifølge forskerne er en ventelig udvikling. For så lærer modellerne af deres egne output, som allerede er mindre varierede end de menneskeskrevne tekster, de oprindeligt blev trænet på.

Gentager den proces sig gennem flere generationer af modeller, kan variationen gradvist blive mindre. Og så nærmer vi os det, forskerne benævner som et ’videnskollaps’.

– Det er en bekymrende tanke. Vi kan dog se, at de nyeste modeller giver lidt mere varierede svar end de ældre modeller, så videnskollapset er ikke i gang endnu. Men mekanismen, der på længere sigt kan udløse det, er til stede. Så det er noget, vi bør være opmærksomme på, siger Isabelle Augenstein.

Opsøg flere kilder

Derfor håber forskerne også, at folk vil bruge AI med omtanke:
– Selvfølgelig kan AI-chatbotters opsummeringer være nyttige – det er jo derfor, så mange bruger dem. Men det er vigtigt stadig at opsøge forskellige kilder for at forstå nuancerne og få et bredere billede – især for den yngre generation, der vokser op med AI. Vi må ikke blive så afhængige af teknologien, at vi holder op med selv at forstå og tænke, påpeger Isabelle Augenstein.

Også AI-branchen bør have et blik på problemet, mener forskerne:
– Vi håber AI-udviklerne vil lave sprogmodeller på en måde, der bevarer bredden i den viden, vi mennesker har adgang til. Vi har her en metode, de kan bruge til at måle diversiteten i modellerne, som kan være med til at sikre, at fremtidens sprogmodeller ikke bliver mindre mangfoldige, slutter Dustin Wright.

Om studiet

– Forskerne analyserede 27 store sprogmodeller fra virksomhederne OpenAI, Meta, Google og Alibaba.
– Modellerne blev testet på 155 emner med tilknytning til 12 forskellige lande.
– Analysen omfattede cirka 1,7 millioner AI-genererede svar og omkring 70 millioner enkeltstående udsagn.
– Resultaterne viser bl.a., at de mindste AI-modeller genererer mere diverst indhold end de største modeller, og at de nyeste modeller er mere diverse end de ældre modeller. Sammenlagt har alle modellerne dog en markant lavere diversitet end traditionelle internet-søgemaskiner.
– Forskningen er udført af forskere fra Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Stanford University, University of Colorado Boulder og University of Texas Austin.
– Studiet er accepteret til den internationale forskningskonference EMNLP 2026, som finder sted i oktober 2026. Læs forskningsartiklen på arXiv.

Kontakt: Isabelle Augenstein, professor, Datalogisk Institut Københavns Universitet, mail: augenstein@di.ku.dk

Skrevet i: Wireless & data

Seneste nyt fra redaktionen

Hackerangreb mod DTU afspejler en bredere tendens i undervisningssektoren

TopWireless & data05. 10. 2026

I løbet af seneste weekend har der været fokuseret meget i medierne på, at DTU har konstateret et alvorligt brud på persondatasikkerheden i DTU’s system til identitets- og rettighedsstyring, DTUBasen. Gennem et målrettet hackerangreb har uvedkommende fået adgang til systemet og hentet en større

ABB og Thylander Data Centers elektrificerer Danmarks første dansk-ejede colocation datacenter

AktueltPowerWireless & data05. 10. 2026

Thylander Data Centers og Plexar (CIP ejet selskab) tog for nylig første spadestik til DDC1 (Dansk Data Center 1), der er Danmarks første dansk-udviklede, -drevede og -ejede colocation datacenter. Datacenteret, der ligger i Esbjerg, er udviklet med et stærkt fokus på energiintegration, digital

DI udpeger erfaren profil til ny chef for samfundssikkerhed og beredskab

AktueltBranchenyt05. 10. 2026

En af Danmarks mest erfarne profiler inden for beredskab, krisestyring og samfundssikkerhed bliver afløser for Rasmus Anderskouv som chef for Dansk Industris (DI) arbejde med samfundssikkerhed og beredskab. Asif Parbst Amin kommer fra en stilling som vicedirektør i Beredskabsstyrelsen, hvor han

TI udvider support af ​​Zephyr RTOS til hele sin portefølje af embedded løsninger

Design & udviklingIoT & embedded05. 10. 2026

Texas Instruments (TI) meddelte i dag, at virksomhedens omfattende portefølje af embedded-løsninger nu understøttes af Zephyr Project, et open source-baseret realtidsstyresystem (RTOS). Denne integration giver en ensartet og produktionsklar udviklingsoplevelse på tværs af TI's samlede udvalg af

Murata starter masseproduktion af verdens mindste MLCC’er med tre terminaler

Komponenter & konnektorer05. 10. 2026

Murata Manufacturing Co., Ltd. har påbegyndt masseproduktion af LLD-serien, der omfatter verdens mindste flerlags-keramiske kondensatorer (MLCC’er) med tre terminaler og lav ækvivalent serieinduktans (ESL). De nye 0201-komponenter (0,6mm x 0,3mm), reducerer monteringsarealet med ca. 64 %

SDU-studerende sender robotter i kamp

Design & udviklingEvents05. 10. 2026

North Star 1 suser hen over gulvet og hamrer ind i modstanderen. Sammenstødet sender den anden robot op i et hjørne af arenaen, og kampen er afgjort. Sådan sikrede en gruppe ingeniørstuderende fra SDU sig en af deres to sejre, da de for nylig deltog i deres første internationale robotkamp i

Udvikling af egne elektronikprodukter imødegår usikkerhed i forsyningskæden

Design & udvikling05. 10. 2026

Mange virksomheder vælger at købe standard elektronikprodukter til deres produktsortiment, da det umiddelbart er den billigste løsning. I en verden med usikre leverancer og forsyninger på grund af den geopolitiske situation kan det være et dårligt strategisk valg at satse på standard

Fire TEK-forskere får 9,7 millioner til dristige eksperimenter

AktueltBranchenytDesign & udvikling02. 10. 2026

Kan et materiale udnytte mekanisk ustabilitet til at ændre form? Kan software reparere sine egne fejl uden først at få at vide, hvad der er korrekt? Kan kunstig intelligens finde nye katalysatorer til produktion af grøn brint? Og kan nogle af kvantecomputerens centrale egenskaber efterlignes i

Nordiske ministre lancerer ny vækstalliance for at styrke Nordens globale konkurrencekraft

BranchenytTop02. 10. 2026

De nordiske lande er blandt verdens mest konkurrencedygtige økonomier med robuste institutioner, innovation i verdensklasse og et stærkt økonomisk fundament. Samtidig sakker Norden bagud i forhold til produktivitetsvækst og er blevet mere sårbar i en geopolitisk ustabil verden. For at værne om

Recom udvider distributionsnetværket med Createc Power i Skandinavien og Baltikum

BranchenytPower02. 10. 2026

Recom har udvidet sit internationale distributionsnetværk ved at udpege Createc Power som ny autoriseret distributør i Sverige, Norge, Danmark, Finland, Estland, Letland og Litauen. Det nye partnerskab styrker Recoms tilstedeværelse i Nordeuropa og giver kunder i hele regionen endnu bedre adgang til

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

 
 
 
 
Aktuel Elektronik - underleverandøroversigt
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  • HIN A/S

    Kan I gentage testen – og forklare resultatet?

  • Microchip Technology Inc.

    The Data Center Is Moving to 800V: Microchip and Navitas Are Enabling the Transition

  • InnoFour

    Polarion Cybersecurity Management

  • EKTOS A/S

    Radio Module Integration: What Still Needs Testing? | EKTOS Open Lab

  • HIN A/S

    Mere rensekapacitet på samme gulvplads: PBT Works opgraderer HyperSWASH III

  • EKTOS A/S

    RED-Certified Radio Modules: What Still Needs Testing? | EKTOS

  • Mouser Electronics

    Mouser Now Shipping New Renesas RA0E3 Microcontrollers for Consumer and Industrial Applications

  • Phoenix Contact A/S

    SPTH i Twin design med Push-in tilslutning

  • Mouser Electronics

    New Sensirion Environmental Sensors, Available from Mouser, Enable Advanced Air Quality Monitoring

  • Microchip Technology Inc.

    Microchip Expands Single Pair Ethernet Portfolio with New 10BASE‑T1S Devices Enabling Scalable Edge Connectivity

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Hackerangreb mod DTU afspejler en bredere tendens i undervisningssektoren

    05.10.2026

  • ABB og Thylander Data Centers elektrificerer Danmarks første dansk-ejede colocation datacenter

    05.10.2026

  • DI udpeger erfaren profil til ny chef for samfundssikkerhed og beredskab

    05.10.2026

  • TI udvider support af ​​Zephyr RTOS til hele sin portefølje af embedded løsninger

    05.10.2026

  • Murata starter masseproduktion af verdens mindste MLCC’er med tre terminaler

    05.10.2026

  • SDU-studerende sender robotter i kamp

    05.10.2026

  • Udvikling af egne elektronikprodukter imødegår usikkerhed i forsyningskæden

    05.10.2026

  • Fire TEK-forskere får 9,7 millioner til dristige eksperimenter

    02.10.2026

  • Nordiske ministre lancerer ny vækstalliance for at styrke Nordens globale konkurrencekraft

    02.10.2026

  • Recom udvider distributionsnetværket med Createc Power i Skandinavien og Baltikum

    02.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}