DTU lægger i sine uddannelser vægt på, at de studerende kommer til at samarbejde med virksomheder om at løse ’rigtige’ opgaver. Det vil sige de udfordringer, virksomheder står over for i deres dagligdag, og som kræver en løsning, ingeniører kan bidrage til at udvikle. I gennemsnit foregår 32% af de projekter, som de studerende udfører på den sidste del af deres ingeniøruddannelse, sammen med en virksomhed, og hele 42% af DTU’s studerende skriver deres kandidatspeciale i samarbejde med en virksomhed.
På uddannelsen Autonome Systemer er tallet endnu højere. En meget stor andel af de studerende fra netop denne uddannelse – hele 76 % – vælger at skrive deres kandidatspeciale sammen med en virksomhed.
– Det skyldes, at uddannelsen i autonome systemer er tæt knyttet til virksomhedernes aktuelle behov for øget digitalisering og automation, hvilket gør det særlig interessant at samarbejde med os, siger Lazaros Nalpantidis, der er studieleder på DTU’s kandidatuddannelse i Autonome Systemer, og fortsætter:
– Det giver de studerende en særlig indsigt at opleve, at deres teoretiske uddannelse kan anvendes til at løse praktiske opgaver. Derudover er det væsentligt for dem at stifte kendskab til de forskellige krav, der stilles i henholdsvis forskningsverdenen og i en virksomheds udviklingsafdeling. Her er særligt tidshorisonten væsentlig, da virksomheder sjældent har flere år til udvikling af et projekt, som vi forskere kan have.
Et eksempel er Carlos Ribera Codina, der i løbet af sin studietid i henholdsvis spanske Valencia og på DTU har specialiseret sig i autonome systemer, det vil sige udvikling af automatiserede intelligente systemer. Den viden ønskede han at koble tættere til en virksomheds udfordringer og henvendte sig derfor til Novo Nordisk om et praktikophold, der havde sigte på et efterfølgende samarbejdsprojekt om hans kandidatopgave.
– Min opgave var at videreudvikle en af Novo Nordisks mobile laboratorierobotter, så den blev i stand til at servicere en produktionslinje bestående af en række robotarme. Robotarmene tilføjer hver især en komponent til samlingen af produktet, en insulinpen. Min opgave var at få den mobile robot til at fylde op med komponenter ved en af robotarmene, fortæller Carlos Ribera Codina.
Den mobile robot fandtes allerede i Novo Nordisks Robotics Lab, men skulle udvikles for at kunne udføre den nye opgave.
– Jeg skulle både programmere kommunikationen mellem de forskellige dele af den mobile robot og samtidig som noget nyt forsyne den med et 3D-kamera, der gjorde den i stand til at forstå omgivelserne og dermed udføre opgaven, siger Carlos Ribera Codina.
Robotten blev programmeret til at håndtere opfyldningen med de ca. 10 cm lange cylindere, der udgør fundamentet i Novo Nordisks insulinpen. For at kunne det, skulle robotten bl.a. anvende kameraet til at vurdere, om komponenten vendte den rigtige vej, når den med sin robotarm placerede den i en holder – eller alternativt cirkulere cylinderen, så den korrekte ende kom opad.
– Selvom min kandidatopgave endte med at kræve meget tid, var det dejligt at opleve, hvordan den teori, jeg har lært på uddannelsen, kunne omsættes til kodning af robotten og i sidste ende få den til at udføre en opgave, der er behov for i virksomheden, siger Carlos Ribera Codina.
Det bekræftes af Milad Jami fra Novo Nordisk, der er ansvarlig for virksomhedens inddragelse af nye teknologier i produktionen.
– Det er en stor fordel for os at samarbejde med studerende fra universiteterne og på den måde sikre os den nyeste faglige viden inden for eksempelvis automationsområdet. De studerende hjælper os til at blive mere innovative og fastholde vores position som frontrunner, når det gælder anvendelse af ny teknologi i medicinalindustrien, siger Milad Jami.
I dag er Carlos Ribera Codina fastansat hos Novo Nordisk som robotingeniør, hvor han fortsætter sit arbejde med at optimere de automatiserede processer i virksomheden.
Kontakt: Lazaros Nalpantidis, mail: lanalpa@elektro.dtu.dk
