Knapt 100 år efter Niels Bohr modtog nobelprisen fortsætter hans opdagelser med at skabe banebrydende teknologiske revolutioner. Kvanteteknologier er det nyeste skud på stammen, som gør os i stand til at måle, beregne og sende information på måder vi hidtil ikke har kunnet før.
En ny rapport fra KPMG og IT-Branchen om kvanteteknologi i Danmark viser, at Danmark – blandt andet på grund af arven fra Niels Bohr – har en enestående mulighed for at gøre netop kvanteteknologierne til sit næste erhvervseventyr.
Rapporten konkluderer:
•Kvanteteknologi vil transformere måden mange industrier fungerer på i dag – herunder nogle af de største i Danmark eksempelvis medicinalindustrien, transportindustrien og green tech.
•Danmark har et stærkt udgangspunkt for at kunne udnytte kvanteteknologier på grund af sit stærke og verdenskendte forskningsmiljø og store talentmasse inden for kvanteteknologi.
•Andre lande investere kraftigt i kvanteteknologi – Danmark skal følge trop, hvis vi skal gribe den unikke mulighed for at styrke dansk konkurrenceevne.
– Danmark har med Niels Bohrs pionerarbejde indenfor kvantemekanik et historisk stærkt afsæt for kvanteteknologi, og har den dag i dag en række af verdens førende forskningsmiljøer og virksomheder, der arbejder med feltet. Det giver Danmark en unik fordel, som vi skal udnytte til at accelerere udvikling, vækst og eksport af dansk kvanteteknologi, siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen og fortsætter:
– Vi ser allerede nu de første virksomheder vokse ved at udnytte mulighederne i kvanteteknologi, og vi ser ind i et globalt marked for teknologien om mindre end 20 år som er på 400 mia. kroner. Omtrent samme størrelse som vindmølleindustrien. Vi har brug for at satse strategisk og investere massivt i området i størrelsesorden 1-2 mia. kr. over de næste 10 år. For kan danske virksomheder få bare en brøkdel af det globale marked har vi skabt grobund for en ny dansk styrkeposition og eksporteventyr.
Niels Bohr selv formulerede det således: ”Hvis kvantemekanikken ikke gør dig svimmel, så har du ikke forstået noget som helst” – og vi ved endnu ikke helt hvor grænserne går for at anvende kvanteteknologier. At potentialet er stort, synes dog tydeligt.
– En kvantecomputer vil for eksempel kunne anvendes til at simulere kemiske reaktioner, som en almindelig computer ikke kan. Det betyder, at når vi eksempelvis skal udvikle medicin, så kan vi bruge en brøkdel af den tid i laboratoriet, som vi bruger i dag, hvilket nedsætter udviklingsomkostningerne og tiden det tager at udvikle ny medicin betydelig. Vi ser lignende store potentialer inden for kvantesensorer og kvantekommunikation. Vi skal se på anvendelsesmulighederne hvis vi virkelig vil forstå kvanteteknologiernes transformerende kraft, forklarer Bent Dalager, leder af KPMG’s new tech afdeling.
– Både mulighederne og truslerne i kvanteteknologi bliver vi som nation nødt til at tage stilling til og håndtere. En kvantecomputer vil i 2030 kunne læse al krypteret data – også data fra 2020 eksempelvis patientjournaler, bankdata og efterretningsdata. Der findes heldigvis allerede i dag brugbar kvanteteknologi, som kan sikre vores kommunikation mod at blive dekrypteret. Vi skal anvende den kvanteteknologi nu. Vi har samtidig forskere som er blandt de bedste i verden. De vil sammen med industrien kunne bringe Danmark ind i førerfeltet på en række kvanteteknologiske områder, hvis vi som samfund foretager de nødvendige investeringer, fastslår Bent Dalager.
Rapporten kan læses i sin fulde længde her:
https://home.kpmg/dk/da/home/insights/2020/11/er-kvanteteknologi-danmarks-naeste-erhvervseventyr.html%20
