Man det utal af konnektorer og termineringsløsninger, der er på markedet, kan det virke utroligt, at producenterne konstant kan komme op med nye og innovative ideer. Agro Progress Brass EMC EasyConnect, som forhandles gennem Hans Følsgaard A/S, er netop sådan en overbevisende ny idé: Agros nye kabelforskruning giver en fuldstændig sikker, men samtidigt hurtig og let montage.
Den innovative kontaktfjeder i EasyConnect garanterer en sikker kobling mellem skærmen i et skærmet kabel og det metalchassis, som kablet bliver ført ind i.Trods det yderst kompakte design kan den nye EMC-kabelforskruning fremvise et dokumenteret stort fastspændingsareal. Under montage kan man positionere kontaktfjederen helt præcist takket være EasyConnects klart definerede endestop. På den måde kan kontrollere, om skærmkontakten er korrekt etableret, allerede inden møtrikken spændes – og samtidigt er systemet umuligt at montere forkert.
Ved blot at presse to vinger sammen kan fjederelementet fastgøres i underdelen af kabelforskruningen. Man behøver derfor ikke at koncentrere sig om tidskrævende afskæring eller udvidelse af kabelskærmen under montage i chassiset.
EasyConnects specielt renskårne form betyder, at kontaktfjederen passer optimalt til enhver kabeldiameter, og deri ligger en stor del af Agros innovation for den nye forskruning. Den meget materialevenlige fastspændingsteknik sikrer endvidere at kablet kan rotere, skubbes og let afmonteres under selve montagearbejdet.
EasyConnect leveres i størrelserne M12 til M32 med både kort og langt gevind.