Innovationsfonden investerer hvert år omtrent 1,5 mia. kr. i strategisk forskning, teknologisk udvikling og innovation. De seneste år har fonden investeret mere end en milliard kroner i projekter, der forsøger at løse nogle af Danmarks og verdens store klimaudfordringer.
Klimaforandringerne er dog så enorm en samfundsudfordring, at der er behov for et langt mere strategisk fokus på at investere i de mest effektive teknologier og innovative løsninger, som tager hånd om de store udfordringer, vi står med.
Derfor nedsætter Innovationsfonden nu et ambitiøst klimapanel, som tæller førende forskere fra ind- og udland, nogle af landets allerstørste virksomheder, interesseorganisationer, investorer og mange flere med et klart fokus på konkrete løsninger.
Panelet har til formål at bringe forskere og virksomheder sammen for at sikre, at Danmark får mest ud af de milliarder af kroner, som fonden investerer i klimaprojekter.
– Vi er for længst forbi den tid, hvor vi skal diskutere om og hvordan klimaforandringerne ændrer vores liv og vores planet. Det er realiteterne. Nu skal vi – hellere i dag end i morgen – finde løsningerne på de massive udfordringer, vi står med. Teknologisk udvikling, forskning og innovation er unægtelig en del af løsningen, men der er mange bud på hvilke løsninger vil give den største effekt i forhold til klimaet og mest værdi for Danmark. Derfor samler vi nu førende eksperter, erhvervsledere og organisationer, siger Tore Duvold, som er konstitueret direktør for Innovationsfonden.
Konkret skal klimapanelet komme med input til, hvordan Danmark og resten af verden får den størst mulige effekt af Innovationsfondens investeringer i klimarelaterede projekter.
Derudover skal klimapanelet være med til at anspore forskere, iværksættere og erhvervslivet til øge investeringen i og satsningen på forskning og teknologisk udvikling.
– Hvis vi skal vinde klimakampen, er det afgørende, at vi får bygget bro mellem forskernes viden og ideer på den ene side og erhvervslivet og virksomhederne på den anden. På den måde kan viden og ideerne blive omsat til konkrete klimaløsninger, som kan være med til at redde vores klode og positionere Danmark forrest i feltet, når det kommer til at tage hånd om klimaudfordringerne, siger Tore Duvold.
Innovationsfondens klimapanel består blandt andre af repræsentanter fra World Economic Forum, Det Internationale Energiagentur, Verdensnaturfonden, Den Grønne Investeringsfond, pensionskasser, nogle af Danmarks største virksomheder som SAS, Arla, Danfoss og Ørsted – og mange flere. Klimapanelmøderne faciliteres af Institut for Fremtidsforskning.
Medlemmer af Innovationsfondens klimapanel:
Emily Farnworth, klimachef, World Economic Forum
Nick Johnstone, Det Internationale Energiagentur
Sebastian Mernild, direktør, The Nansen Environmental and Remote Sensing Center
Kathrine Richardson, professor, Københavns Universitet, og medlem, Klimarådet
Jens Kehlet Nørskov, professor, Danmarks Tekniske Universitet
Peter Birch Sørensen, professor, Københavns Universitet
Jørgen Olesen, professor, Aarhus Universitet
Brian Vad Mathiassen, professor, Aalborg Universitet
Dasha Krivonos, administrerende direktør, Instituttet for Fremtidsforskning
Lars Aagaard, administrerende direktør, Dansk Energi
Connie Hedegaard, bestyrelsesformand, Concito – Danmarks Grønne Tænketank
Maria Gjerding, præsident, Danmarks Danmarks Naturfredningsforening
Bo Øksnebjerg, generalsekretær, Verdensnaturfonden
Claus Krogh Ekmann, direktør, Det Økologiske Råd
Monika Skadborg, formand, Ungeklimarådet
Bo Foged, administrerende direktør, ATP
Laila Mortensen, administrerende direktør, Industriens Pension
Michael Zöllner, direktør, Danmarks Grønne Investeringsfond
Kasper Roed Jensen, vicedirektør, Vestas
Hanne Søndergaard, vicedirektør, Arla
Kim Fausing, administrerende direktør, Danfoss
Mads Nipper, administrerende direktør, Grundfos
Jakob Askou Bøss, vicedirektør, Ørsted
Thomas Videbæk, vicedirektør, Novozymes
Kim Grøn Knudsen, vicedirektør, Haldor Topsøe
Lars Sandahl Sørensen, koncerndirektør, SAS
Ib Enevoldsen, administrerende direktør, Rambøll
Jens Birgersson, administrerende direktør, Rockwool
Claus Møller, administrerende direktør, Siemens
Michael Lundgaard Thomsen, administrerende direktør, Aalborg Portland
Henrik Stiesdal, administrerende direktør, Stiesdal Technology
Sofus Rex, afdelingschef, Miljø- og Fødevareministeriet
Jakob Møller, kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand, Carlsbergfondet
Tore Duvold, konstitueret direktør, Innovationsfonden
Peter Høngaard Andersen, Peter Hongaard Consulting
Thomas Mathiasen, scientific officer, Innovationsfonden
Læs mere her: https://innovationsfonden.dk/da/nyheder-presse-og-job/innovationsfonden-samler-forende-forskere-og-virksomheder-i-ambitiost