Forsyningssektoren har længe lidt under en sløj produktivitetsudvikling, der gør ydelserne for dyre. Mere konkurrence og kommercielt fokus vil effektivisere – og det er der plads til og brug for, mener Dansk Erhverv.
Der bliver brugt godt med vand, elektricitet og andre forsyningsydelser på de danske virksomheder. Men en sløv udvikling i produktiviteten i store dele af forsyningssektoren, gør ydelserne uforholdsmæssigt dyre. Dansk Erhverv vurderer, at der er , at der er flere mia. kr. at hente i årlige besparelser.
– Prisen på forsyninger af eksempelvis vand, energi og affaldshåndtering påvirker virksomhedernes bundlinje og dermed konkurrenceevne, og vi var positivt stemte over Energi-, forsynings- og klimaministerens initiativ til at gennemføre en konsulentundersøgelse af effektivisering af forsyningssektoren, indleder energipolitisk chef i Dansk Erhverv, Søren Büchmann Petersen.
Nu er McKinseys rapport til regeringen på vej, og hos Dansk Erhverv ser man frem til, at den kan sætte skub i effektiviteten i forsyningssektoren.
– Det er en vigtig opgave at sikre, at danske forbrugere og virksomheder får mest muligt for pengene, når de køber energi og andre forsyninger, siger Søren Büchmann Petersen, energipolitisk chef i Dansk Erhverv og tilføjer:
– Vi skal have meste muligt for pengene i forsyningssektoren som i andre dele af den offentlige sektor. I forsyningssektoren har vi tilmed at gøre med ydelser, der fylder godt i virksomhedernes budgetter og påvirker konkurrenceevnen, fortsætter Søren Büchmann Petersen.
– Det er svært at få øje på årsager til ikke at realisere det potentiale, der måtte være for at effektivisere forsyningssektoren.