Den globale industrisektor undergår store forandringer drevet af megatrends som digitalisering, individualisering og klimabeskyttelse. Samtidigt er verdenssamfundet udsat for store udfordringer i forhold til de grundlæggende økonomiske og politiske fundamenter.
Ifølge Deutsche Messes bestyrelsesformand, Dr. Jochen Köckler , er verden på vej ind i periode med store ændringer, hvad der gør HANNOVER MESSE mere vigtig end nogensinde før – primært fordi det er den eneste messe, der ser holistisk på de løbende ændringer, som den industrielle transformation medfører. Takket være forskelligheden og ekspertisen i den multiindustrielle udstillerbase og fokus på Industrial Transformation, bliver Hannover Messe til et vitalt trend-barometer og innovations-driver for en globalt og digitalt integreret industrisektor.
Dagens industrikunder står over for vidt forskellige krav og udfordringer i forhold til for bare få år siden. Det stiller krav til såvel produktion som R&D, og leverandører af produktionsløsninger, logistik og energiforsyning må tilpasse til de nye forhold. Udfordringen ligger i at styre og forme transformationsprocessen, og det kræver investeringer i industri 4.0, logistik 4.0, AI, 5G samt CO2-neutral produktion, letvægtsdesigns og elektriske drives.
Hannover Messes omfattende dækning og fokus på Industrial Transformation er en perfekt platform for udstillere også fra den mekaniske gren af industrien. Virksomheder fra det mekaniske domæne og fabriksindustrierne behøver en platform, hvor de kan vise et internationalt publikum deres styrker inden for løsninger til de digitalt integrerede produktionslandskaber. Det giver løsninger på tværs af hele værdikæden lige fra materialeindkøb over produktion og logistik til energiforsyning og platformbaserede salgskanaler. Samtidigt søger disse virksomheder inspiration fra de løbende forandringer for at implementere dem i egen drift. Hannover Messe opfylder begge behov og giver dermed et enestående blik ind i den industrielle fremtid. Om man er administrerende direktør, salgsansvarlig, udviklingsingeniør, IT-ansvarlig eller supply-chain manager, så vil man kunne finde alle de teknologier, man har brug for på ét sted.
Af samme årsag kan det være vitalt at vise sine produkter og ydelser på Hannover Messe 2020, hvor man vil kunne udstille side om side med førende industrinavne fra såvel Tyskland som resten af Verden. Har man brug for hjælp til udstilling eller ønsker en plads på den kommende danske fællesstand, så kan Hannover Messes danske repræsentation også bistå med stande og vejledning.
Som noget meget væsentligt er CeMAT i år blevet en integreret del af HANNOVER MESSE, hvilket i høj grad integrerer logistikken som en væsentlig del af end-to-end produktions- og supply-chain processerne lige fra produktudvikling til produktion. Det omfatter også behovet for nye og datastyrede forretningsmodeller. Dr. Jochen Köckler understreger det integrerede fokus, da overgangen til smarte fabrikker ikke vil være mulig uden den tætte integration af produktion og logistik.
Strauss & Partnere
Tlf.: 70 20 21 81

