Efter mange års vilkårlig logning af borgerne må regeringen nu sikre, at overvågningen af danskernes mobiltelefoner holder sig inden for rammerne af EU-Domstolens afgørelser og respekterer den privatlivsbeskyttelse, der er et bærende element i EU’s Charter.
Sådan lyder det fra Ingeniørforeningen, IDA, forud for et samråd torsdag, hvor justitsminister Mattias Tesfaye skal redegøre for konsekvenserne af en skelsættende EU-dom, der blev afsagt den 5. april 2022. En dom, der underkendte de nye danske logningsregler, som var blevet indført blot seks dage tidligere.
– Danmark har i årevis overhørt advarslerne om, at den generelle og udifferentierede overvågning er i strid med EU-reglerne. Det er på tide, at regeringen nu én gang for alle sikrer beskyttelsen af borgernes privatliv og retssikkerhed, siger Jørn Guldberg, der er it-sikkerhedsekspert for Ingeniørforeningen, IDA.
Dommen slår fast, at generel og udifferentieret logning af alle borgere kun må ske, hvis der foreligger en konkret trussel mod den nationale sikkerhed, og at politiet altså ikke må benytte de samme data til at efterforske anden kriminalitet. Samtidig understreger EU-Domstolen, at logning anses for et alvorligt indgreb i privatlivets fred, at logningen tidsmæssigt skal begrænses til det strengt nødvendige, og at den ikke må have systematisk karakter.
Alligevel vil justitsministeren endnu en gang forsøge at udfordre EU-Domstolens afgørelse for at skaffe politiet adgang til teledata. Også selv om der ifølge ministeren er en procesrisiko – det vil sige en risiko for at blive dømt af EU-Domstolen.
– Ministeren tog også en procesrisiko, da man senest ændrede logningsreglerne. Som forventet slog det fejl. Det er jo ikke for sjov, at EU-Domstolen fastsætter grænser for, hvor meget staten må overvåge sine borgere. Det sker for at beskytte den enkelte borger mod magtmisbrug. Og derfor er vi dybt bekymrede, når justitsministeren endnu engang erklærer, at han er villig til at tage en procesrisiko. Hvis ikke justitsministeren skal rette sig efter en domstolsafgørelse, hvem skal så?, spørger Jørn Guldberg.
IDA har sammen med Amnesty International, DM, DataEthics, Danske IT-Advokater, PROSA, Borgerretsfonden og Retspolitisk Forening gennem længere tid kæmpet for at få bragt de danske logningsregler på den rigtige side af EU-reglerne.
– Det skal naturligvis være muligt at benytte målrettet og tidsbegrænset logning i sager, hvor politiet har mistanke om grov kriminalitet. Det skal ske med en dommerkendelse og med fuld respekt for borgernes rettigheder, og overvågningen skal omfatte en nøje defineret personkreds, siger Jørn Guldberg.
Han henviser til, at andre EU-lande for længst har ændret deres logningspraksis efter lignende afgørelser fra EU-Domstolen. Samtidig efterlyser IDA svar på, hvad justitsministeren mener med at indføre såkaldt målrettet geografisk logning som alternativ til den udifferentierede logning.
– Betyder det, at man – som Rigspolitiet tidligere har meldt ud – i praksis kan overvåge et areal med 3,9 millioner danskere mere eller mindre permanent? I så fald vil det være i strid med ånden i EU-domstolens afgørelser, slutter Jørn Guldberg.
