Pickering Electronics, reed-relæproducenten, som har været pionér inden for formindskelse af- og høj ydelse i relæer i mere end 50 år, lancerer Series 100HV af højvolt SIL/SIP reed-relæer med op til 3kV brydespænding og mere end den dobbelte spolemodstand i forhold til tidligere komponenter. Det er egnet til formål som transformer- eller kabeltestere eller andet automatisk testudstyr, hvor der er høje spændinger til stede, men hvor et lavt forbrug også er påkrævet.

– Hvor applikationerne switcher netspænding fx i styringer og isolerede SCR- eller triac-gates, er 100HV-serien af reed-relæer et ideelt valg. Også i mixed-signal applikationer medfører den lavere optagne effekt i spolerne på de nye relæer, at der genereres mindre mod-EMK spændinger over switchen, siger Kevin Mallett, teknisk specialist hos Pickering Electronic.
Der er tre typer af de såkaldte dry-switches til rådighed med brydespændinger på 1,5kVdc, 2kVdc eller 3kVdc. Sidstnævnte har en øget afstand mellem switch- og spole-pins for at kunne håndtere den højere spænding. Versioner til endnu højere spændinger kan leveres på forespørgsel. 100HV-serien af reed-relæer har en intern skærm i mu-metal, hvilket tillader tæt stacking uden risici for problemer forårsaget af magnetisk interaktion.
De nye højvolt SIL/SIP reed-relæer leveres med én eller to switche i en enkelt kapsling i 1 Form A-, 2 Form A- og 1 Form B-konfigurationer. Man kan specificere spoler til 5V, 12V eller 24V med mulighed for tilvalg af intern diode. Flere informationer kan ses her.

