Den internationale undersøgelse ICILS 2018, International Computer and Information Literacy Study, er netop blev offentliggjort. ICILS kortlægger 8.-klasseelevers kompetencer til datalogisk tænkning samt deres computer- og informationskompetencer i 12 lande.
”Meget kort så viser resultaterne, at de danske skoleelevers teknologiforståelse er ganske høj, når man sammenligner med de andre deltagerlande i undersøgelsen. Eleverne er tilmed blevet dygtigere siden den foregående undersøgelse for fem år siden”, siger professor MSO Jeppe Bundsgaard fra DPU, Aarhus Universitet, der har været leder af den danske del af ICILS.
Jeppe Bundsgaard forklarer, at teknologiforståelse ikke blot handler om at kunne betjene bestemte programmer eller enkelte teknologier, men er et begreb, som dækker bredt over elevernes evne til generelt at kunne forstå, anvende og udvikle forskellige digitale teknologier til løsning af problemer. Og det er her, de danske elever ligger relativt højt sammenlignet med andre lande.
”Danmark er uden sammenligning det land i undersøgelsen, der anvender it mest i undervisningen. Det er en hverdagspraksis langt de fleste steder i dag for både elever og lærere, og der er sket en kæmpe stigning fra 2013 til 2018. Vi kan ikke med sikkerhed sige, at der er sammenhæng mellem hyppig anvendelse og elevernes kompetencer, men det underbygger en antagelse om, at når man bruger it på den måde, man gør i danske skoler, så får det positiv betydning for elevernes resultat”, siger Jeppe Bundsgaard.
I Danmark er it således i meget høj grad integreret i skolernes hverdag. Der er mange digitale læremidler, og 70 procent af lærerne benytter it i undervisningen hver dag.
Danske elever har godt udgangspunkt for datalogisk tænkning
Ser man på elevernes resultater inden for datalogisk tænkning, der måles for første gang, så er de danske elever sammen med Sydkoreas i gennemsnit de bedste blandt de deltagende landes elever. Der er dog den væsentlige forskel, at hvor der er store interne forskelle mellem toppen og bunden af de sydkoreanske elever, så ligger de fleste danske elever i den midterste del.
Elevernes datalogiske tænkning handler ikke kun om at kunne programmere eller kode, men om at kunne forstå hvordan datalogiske systemer fungerer og kunne løse problemer ude i den virkelige verden. Undersøgelsen ser på elevernes evne til at planlægge og gennemføre automatiserede systemer og til at kunne fortolke de output, som et system giver.
Helt konkret består testen bl.a. i, at eleverne skal programmere en drone til at bevæge sig ad en bestemt rute og vande og gøde jorden, og de skal identificere fejlene i en simpel, visuel algoritme.
”Danske elever har, ligesom de andre deltagende lande, ikke obligatorisk undervisning i fag, der kræver fokus på datalogisk tænkning, så det er bemærkelsesværdigt, at de gennemsnitligt er så dygtige. Det er ikke sådan, at man kan sætte dem til at programmere systemer ude i den virkelige verden, men de kan se mønstre i de ting, der skal foregå, og tage højde for dem i deres opgaveløsning”, siger Jeppe Bundsgaard og fortsætter:
”Det kan være et resultat af den styrkede it-indsats i skolen, men også af at datalogisk tænkning ikke kun handler om at have erfaring med at programmere computere. Det handler lige så meget om at kunne identificere problemer og udvikle løsninger, og det er de danske elever gode til.”
Elevernes computer- og informationskompetencer er højere end i andre lande
Når det drejer sig om at kunne bruge computerteknologier til at håndtere information og udveksle oplysninger, er danske elevers gennemsnitlige niveau signifikant bedre end niveauet blandt de andre landes elever. Der er også forholdsvis små forskelle i de danske elevers resultater, og elever, der kommer fra en svag social baggrund, klarer sig også relativt bedre i Danmark end i andre lande, selv om der også i Danmark kan ses store sociale forskelle i resultaterne.
”Det tyder på, at det danske skolesystem er lykkedes bedre end andre lande med at skabe lighed i elevernes computer- og informationskompetencer”, siger Jeppe Bundsgaard.
Der er dog den væsentlige forskel, at danske elever med immigrantbaggrund på den ene side har et højere gennemsnitligt niveau end elever med tilsvarende baggrund i alle andre lande, men samtidig placerer de sig væsentlig lavere på kompetenceskalaen end danske elever med mindst en forælder født i Danmark. Danmark er samtidig et af de få lande, hvor der er en negativ sammenhæng mellem immigrantbaggrund og elevernes computer- og informationskompetencer.
”Danske elever er dog samtidig bedre i dag end for fem år siden. Alle elever er selvsagt ikke lige dygtige, men udviklingen går generelt i den rigtige retning på alle niveauer. I dag er 40 procent af eleverne på de to højeste niveauer ud af fire i undersøgelsen af deres computer- og informationskompetencer,” siger Jeppe Bundsgaard.
Den faglige udfordring er dog fortsat at få løftet de resterende elever. Som det er nu, forholder de sig ikke kritisk nok til forudsætninger og interesser hos producenter af indhold på nettet. Det kan betyde, at de ikke er i stand til at gennemskue forholdsvis åbenlyse forsøg på at narre dem eller i tilstrækkelig grad formår at tilrettelægge information til en given målgruppe.
”Det er afgørende for disse elever, at de udvikler deres kompetencer, hvis de skal kunne fungere godt i et stadig mere digitaliseret samfund, og det bør der fokuseres mere på i skolens undervisning”, siger Jeppe Bundsgaard.
Køn og computerkundskaber
Både pigerne og drengene ligger højt i ICILS-undersøgelsen. Pigerne er en anelse foran, når det handler om deres computer- og informationskompetencer, mens gennemsnittet er det samme for drenge og piger, når det handler om datalogisk tænkning.
Men ikke desto mindre er der bemærkelsesværdige forskelle, når det drejer sig om tiltroen til egne it-kompetencer og forestillinger om en fremtid med it blandt eleverne.
”Piger og drenge har lige stor tiltro til egne evner, når det handler om de basale aktiviteter med en computer. Men når det kommer til deres tiltro til deres kompetencer inden for de tekniske aktiviteter, så ligger pigerne ikke alene langt under de danske drenge, men også væsentligt under alle andre på tværs af de deltagende lande”, siger Jeppe Bundsgaard.
Tilsvarende kan kun små andele af pigerne se en fremtid med it idet 44 procent af drengene men blot 15 procent af pigerne forventer at finde en uddannelse eller et arbejde med avanceret it.
Undersøgelsen viser da også, at der er dobbelt så mange drenge som piger, der dagligt eller ugentligt skriver computerprogrammer og apps eller opbygger og redigerer hjemmesider. Det er dog forholdsvis små andele af drengene, som udfører disse aktiviteter.
”Det er givetvis en del af forklaringen på, hvorfor danske piger har den laveste tiltro til, at de selv har en fremtid med at arbejde inden for it. Det kan vi også se i den skæve kønsfordeling, når de unge søger ind på it-uddannelserne. Piger har evnerne, men de mangler interessen og tiltroen til egne evner, og der er ikke nær så mange af dem, der i skolen eller fritiden interesserer sig for de mere tekniske aktiviteter”, siger Jeppe Bundsgaard og afslutter:
”At få ændret det er en væsentlig udfordring, som vi står over for som samfund. Det er vigtigt ikke at tro, at opgaven er skolens eller pigernes. Det er en fælles fordom om, hvad piger og drenge kan og interesserer sig for, som vi får givet videre til de unge mennesker. Den fordom skal vi have gjort noget ved.”
Fakta om ICILS 2018
International Computer and Information Literacy Study (ICILS) 2018 er en international undersøgelse af computer- og informationskompetence og evne til datalogisk tænkning blandt skoleelever i 8. klasse.
Computer- og informationskompetence defineres som ”en persons evne til at anvende computere til at undersøge, skabe og kommunikere med henblik på hensigtsmæssig deltagelse i hjemmet, i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet”, mens kompetence i datalogisk tænkning defineres som ”en persons evne til at identificere de aspekter ved virkelige problemer, som er egnet til at blive formuleret datalogisk samt at vurdere og udvikle algoritmiske løsninger på disse problemer, så løsningerne kan behandles af en computer”.
ICILS, der første gang blev gennemført I 2013, er organiseret af IEA – International Association for the Evaluation of Educational Achievement – det internationale netværk af universiteter og forskningsinstitutioner inden for uddannelsesforskning.
I den seneste undersøgelse deltog 12 lande i ICILS. Undersøgelsen gennemføres i Danmark af Nationalt Center for Skoleforskning (NCS) og DPU, Aarhus Universitet. Undervisningsministeriet og Aarhus Universitet finansierer hver 50 procent af Danmarks deltagelse.
Medarbejdere fra Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation og Psykologi, og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Center for Anvendt Skoleforskning, har bidraget til analyserne af undersøgelsen.
Læs bogen her: icils2018.au.dk.
