Ny teknologi vil give os mulighed for at skabe små, effektive og billige personlige diagnostiske ”devices” til at diagnosticere og overvåge vores sundhedstilstand on-demand, en slags Netflix for sundhed. Ligesom man i dag kan købe en graviditetstest i supermarkedet til hurtigt og nemt at få vished om, hvorvidt man er gravid, er vores vision, at det bliver muligt i supermarkedet at købe en række af billige mikro-laboratorier, der er i stand til at diagnosticere forskellige sygdomme fra en enkelt prøve (kropsvæsker) og levere kvantitative digitale data, som kan analyseres, opbevares og deles via internettet.
Med udgangspunkt i hvordan vi i dag betragter et sygdomsforløb, vil Jan Madsen beskrive, hvor og hvordan nye teknologier kan hjælpe. Specielt hvordan vi kan lave papirbaserede mikro-laboratorier, der printes direkte fra en almindelig inkjet-printer. Herved kan hele biokemiske processer, der i dag er forbeholdt avancerede hospitalslaboratorier, nemt og effektivt laves hos lægen eller ultimativt hjemme hos brugeren, af brugeren selv – Diagnostics on-Demand.
Tidspunkt og sted:
Onsdag 14. marts 2018
16:30 – 18:00
DTU Bibliotek
DTU Lyngby Campus
Anker Engelunds Vej
2800 Kgs. Lyngby
Tilmeldings info – link og frist:
https://www.tilmeld.dk/diagnosticsondemand/tilmelding.html