
Consumer Technology Association (CTA) oplyser, at General Motors CEO Mary Barra vil være blandt key-note-talerne på 2016 CES, hvor hun vil fortælle om, hvordan GM omdefinerer begrebet »personlig mobilitet«.
CES – som ejes og tilrettelægges af Consumer Technology Association, CEA – er verdens førende mødested for alle de, der er interesserede i forbrugerelektronik, og den foregår 6.-9. januar 2016 i Las Vegas, USA. Mary Barras indlæg finder sted onsdag 6. januar kl. 13 i Westgate Las Vegas, Westgate Theater.
Mary Barra har været chief executive officer i GM siden 15. januar 2014 og hun er også medlem af GM Board of Directors. Hun begyndte sin karriere i GM som elev i Pontiac Motor Division og har siden haft skiftende poster i firmaet; inklusiv posten som executive vice president for Global Product Development, Purchasing & Supply Chain, vice president for Global Human Resources, og vice president for Global Manufacturing Engineering.
Væksten i konbinationen af forbrugerteknologi og biler understreges af, at autoområdet på CES 2016 vokser 25 % i areal i forhold til CES 2015: Flere end 100 udstillere vil på 18.600 m2 vise det nyeste inden for førerløse biler, den forbundne bil – hvor smartphonen og bilen smelter sammen med infotainment, telefoni, sikkerhed og informationer fra bilen – og øvrigt high-tech-udstyr.
Blandt udstillerne er Audi, BMW, FCA (Fiat Chrysler Automobiles), Ford, GM, Hyundai, Mercedes, Toyota og Volkswagen.

