Med en installeret base på mere end 2 millioner instrumenter er Endress+Hauser markedsførende indenfor elektromagnetiske flowmålere. Den amerikanske konsulentvirksomhed Frost & Sullivan nåede frem til denne konklusion efter omfattende analyse af markedet og konkurrenterne, og belønnede derfor Endress+Hauser med den prominente “Global Market Leadership Award”.
Virksomheden er netop blevet anerkendt af Frost & Sullivans med ordene:
“Endress+Hauser’s succes skyldes i vid omfang stort fokus på kunderne og et højt niveau af innovation. Virksomheden investerer kraftigt i forskning og produktudvikling, så det er muligt at opfylde kundernes behov indenfor flowmålinger”.
Endress+Hauser’s produktsortiment af elektromagnetiske flowmålere garanterer præcis måling af volumenflow uden begrænsning af produktionsflowhastighederne og uden trykfald. Resultatet er mindre nedetid og øget produktivitet, som nedbringer de samlede driftsomkostninger.
Ud over et omfattende sortiment af måleinstrumenter, tilbyder Endress+Hauser også et bredt udvalg af globale services, der gør det muligt for kunderne, at optimere deres processer i hele anlæggets levetid, så virksomheden bliver mere konkurrencedygtig. Dette omfatter kalibrering, diagnostik, reparation, udvikling, idriftsættelse og vedligeholdelse.