
Ifølge en undersøgelse fra Ericsson Consumer Lab ønsker forbrugerne sig wearables der yder sikkerhed og beskyttelse . 1 ud af 3 forbrugere mener, at de vil bruge mindst 5 opkoblede wearables efter 2020. Om 5 år forventes wearables at udføre de fleste af smartphonens funktioner – smartphonen bliver kun brugt som skærm. 6 ud af 10 forbrugere mener, at intelligente piller med sensorer og indopererede chips under huden i løbet af de næste 5 år bliver normalt til eks. at overvåge helbred, låse døre op og endelig bekræfte sin identitet og gennemføre transaktioner.
I den nye Ericsson ConsumerLab-rapport, Wearable Technology and The Internet of Things”, siger seks ud af ti smartphone-brugere, at wearables kan bruges til andet end sundhed og wellness. Enheder inden for sikkerhed og beskyttelse, som eks. overfaldsalarmer og location tracker, vækker mest interesse.
I de undersøgte markeder er andelen af smartphone-ejere som også har wearables, fordoblet i løbet af det seneste år. Alligevel forudser forbrugerne, at det kommer til at tage mindst et år, før den nuværende generation af wearables bliver mainstream.
Et større udvalg af wearables, som eks. personlige sikkerhedsenheder og intelligent tøj, bliver først mainstream efter 2020 – men når det sker, kan man forvente et eksplosivt voksende marked. En ud af tre smartphone-brugere forventer at de vil bruge mindst fem opkoblede wearables efter 2020.
Smartphonen er blevet en integreret del af vores dagligdag, hvilket gør det svært at forestille sig en fremtid uden dem. Men eftersom 43% af smartphone-brugerne forventer, at wearables kommer til at erstatte smartphones, kan det faktisk blive virkelighed – det kommer dog til at tage tid. I takt med at wearables bliver mere intelligente og mindre afhængige af eks. connectivity, bliver smartphone-skærmen måske mindre betydningsfuld. 38% af smartphone- brugerne mener, at wearables vil blive brugt til at udføre de fleste af smartphonens funktioner inden for kun fem år.
Wearable-teknologi kommer også til at accelerere integrationen af den digitale og den menneskelige verden ved at introducere forbrugerne for IoT. Forbrugerne er overbeviste om, at wearable-teknologi kommer til at hjælpe dem med at interagere med objekter omkring dem, men de er i tvivl om hvorvidt det bliver ved hjælp af traditionelle, fysiske enheder. 60% tror, at intelligente piller med sensorer og chips under huden vil blive normalt inden for de næste 5 år – ikke kun til at indsamle vigtig sundhedsdata, men også til at låse døre op, bekræfte sin identitet og til at styre objekter. 25% af smartwatch-ejere bruger allerede i dag deres ur til at styre andre digitale enheder i hjemmet og 30% bruger stemmesøgning på deres smartwatch.

