Danske maskinbyggere og virksomheder inden for produktion får nu et helt nyt digitalt værktøj, der kan sende dem langt ud ad vejen mod industri 4.0. Tesys Island, som Schneider Electric netop har lanceret, er en fuldt digitaliseret load management-løsning, der får maskiner til at køre smartere og mere pålideligt.
Med Tesys Island samler man en ø af op til 20 forskellige moduler afhængig af behov med hver deres funktion, som for eksempel kan være registrering af energiforbruget, antallet af cyklusser og alarm settings.
Tesys Island er særligt relevant for virksomheder, hvor processer kører 24/7, og hvor man er afhængig af data. Det kan i Danmark være procesvirksomheder med produktions- eller samlebånd og forsyningsvirksomheder som vandcentre, der håndterer drikkevand og spildevand.
Blandt de mange fordele ved Tesys Island er, at hele design- og simuleringsfasen af maskinerne sker online i et avanceret men intuitivt værktøj, der tager højde for alt fra den temperatur, motoren skal arbejde under, til styretavlens design og opbygning. Det gør det langt hurtigere at få en ny maskine i drift.
Frem for som hidtil selv at skulle foretage beregninger og finde installationsløsninger i forskellige programmer, giver Tesys Island mulighed for at køre hele design- og simuleringsfasen i én applikation i clouden. Så time to marked bliver reduceret, fordi design og implementering bliver speedet op. Og når man sidenhen har installeret motoren, er man konnekteret og har mulighed for at trække alle informationer fra motoren ind i online-værktøjet.
Det betyder for eksempel, at man i langt højere grad kan forhindre motorstop og dermed nedetid, og samtidig spiller Tesys Island sammen med den samlede portefølje af løsninger fra Scheider Electric, herunder den nye PLC ’M262’, der kan sende krypteret data direkte i skyen, og Ecostuxure Machine Advisor, der giver et visuelt overblik over maskinens performance. Den data kan tilgås fra for eksempel en smartphone.
En anden betydelig fordel er, at Tesys Island-systemet kan håndtere belastninger fra motorer og andet på op til 80A eller 37kW.
Schneider Electric A/S
http://www.se.com/dk

