Microchip annoncerer en lineær Low Dropout (LDO) regulator, der forlænger batterilevetiden i bærbare produkter med op til fire gange i forhold til traditionelle ultra lav hvilestrøm (Iq) LDO’er. Med en ultra lav Iq på 250 nanoampere (nA), i forhold til de traditionelle komponenters typiske 1 uA, reducerer MCP1811 LDO hvilestrømmen og sparer batteri, så slutbrugere kan gå længere imellem opladninger eller batteriudskiftning. Det minimerede strømforbrug gør det muligt for elektroniske enheder at køre i månedsvis, eller endda årevis, på et enkelt batteri.
Kredsen er ideel til IoT og batteridrevne applikationer såsom wearables, fjernbetjeninger og høreapparater, idet den ultra lave Iq på 250 nA reducerer strømforbruget i applikationer ved at minimere standby- eller shutdownstrømmen. Reduktion af standby strømforbruget er kritisk i fjerne, batteridrevne sensor noder, hvor batteriudskiftning er svært og kravene til driftslevetid er høje. Pakninger på blot 1 x 1 millimeter (mm), sikrer at MCP1811 optager så lidt printplads, at den lever op til dagens krav om kompakte bærbare elektronik designs. Afhængig af applikationen og antallet af LDO’er, kan udviklere udnytte den ekstra plads til et større batteri for at forbedre batterilevetiden yderligere.
En anden fordel ved MCP1811 er hurtigere belastnings- og transientrespons i forhold til andre ultra lav Iq LDO’er. Hurtigere transientrespons hjælper udviklere med at undgå underspændings- og overspændings-lockout foranstaltninger i følsomme applikationer, hvor transient-spikes ellers kunne få katastrofale følger.
Microchip Nordic
Tlf.: 44 50 28 28