
Microchip annoncerer den nye SCH322X family af funktionsrige og fleksible I/O kontrollere, der er tilpasset behovene fra udviklere af industriel og indlejret computing. Denne næstegenerations produktfamilie har mindre pakninger og længere produktlevetider og muliggør mere kosteffektive industrielle og indlejrede applikationer. SCH322X fås både i versioner med kommercielle og industrielle temperaturområder.
SCH322X Super I/O familien tilbyder brugere en kombination af produkter til industrielle og indlejrede applikationer. Hvert produkt i familien indeholder et forskelligt funktionssæt der kombinerer serielle porte, parallel port og PS/2 med fleksibel General Purpose Input/Output (GPIO) egenskab og temperatur- og spændingsovervågning i verdensklasse, så der kan udvikles mere kosteffektive industrielle applikationer. SCH322X produktfamilien tilbydes i pladseffektive BGA pakninger der muliggør de mest kompakte print designs.
SCH322X familien er udviklet til x86 arkitekturen og inkluderer seks komponenter skræddersyet til forskellige applikationer. Et varierende antal serielle porte samt hardware overvågning og mulighed for keyboard kontroller er blot nogle få eksempler på de valgmuligheder denne komponentfamilie giver.
SCH322X Super I/O familien består af seks forskellige produkter: SCH3221, SCH3222, SCH3223, SCH3224, SCH3226 og SCH3227. Familien fås som vareprøver og i volumenproduktion i 64 WFBGA (6 x 6 mm), 84 WFBGA (7 x 7 mm), 100 WFBGA (8 x 8 mm) og 144 WFBGA (9 x 9 mm) pakninger.
Microchip Nordic
Tlf.: 44 50 28 28

