Trods mange års arbejde med at arbejde sig ned mod processtrukturer på blot 7nm vælger Global Foundries nu at trække stikket og stoppe festen ved deres 12nm FinFET teknologi. Det er sådan set ikke teknologien selv, men nærmere prisen der begrænser migrationen ned mod de stadigt mindre strukturer. Ifølge Global Foundries koster alene masken til en 7nm procesfremstillet wafer i omegnen af 50 millioner kroner, og det kan ikke svare sig.
Har man været længe nok i halvlederbranchen, så vil man siden gennembruddet af grænsen til sub-mikrometer niveauet have hørt, “at man ville ramme en barriere for det teknologisk mulige, men selv om processerne nu snart nærmer sig det atomare plan, så er det alligevel økonomiek frem for det praktisk mulige, der sætter grænsen.
De fleste af Global Foundries kunder klarer sig rigeligt med 14nm- og 12nm-processer, så der er reelt ingen umiddelbar grund til at gøre processerne endnu mindre. De ultrakompakte processtrukturer finder primært anvendelse i RFID-tags, embeddede memories og lignende kompakte volumenapplikationer.