Efter tyve års forskning og forberedelse har en stor europæisk investering i fusionsenergi båret den bedst mulige frugt. Ved en temperatur på over 100 millioner grader slog forskerne på JET-fusionsanlægget rekorden for dannelse af fusionsenergi – og tog dermed et stort skridt mod fusion som en ren og emissionsfri energikilde for fremtiden. Vi har set historien hos vores venner hos Elektronik i Norden, og trods vor regerings blinde øje til mulighederne inden for fusionsenergi, så er det en nyhed, der også kan få store konsekvenser for dansk energipolitik.
Modellen for fusionsenergi er solen, hvor store mængder energi frigives, når lette atomer går sammen og danner et nyt atom gennem fusion. Men for at skabe fusion på Jorden skal atomerne opvarmes til temperaturer over 100 millioner grader og kontrolleres i tilstrækkelig lang tid. Intet materiale kan modstå sådanne temperaturer uden anlæg, at JET, lige uden for Oxford i England, i stedet bruger magnetiske felter til at holde den opvarmede gas – plasmaet – på plads i reaktoren. Teknologien har været udviklet i lang tid og følger nu en klart defineret vej for at skabe ren energi i stor skala.
I det nuværende eksperiment blev blot 0,17 milligram brændstof – brint – brugt til at skabe hele 59 megajoule energi. Til sammenligning ville der kræves 10 millioner gange flere fossile brændstoffer for at generere den samme mængde energi (1,06 kg naturgas eller 3,9 kg brunkul). Sammenligningen viser, hvilken kraft der er tilgængelig i fusionsreaktionen.
I Sverige udgør forskerne i plasmafysik på Chalmers en del af et netværk af 4.800 mennesker på 150 universiteter og virksomheder, der arbejder med fusion. På Chalmers er fokus på den teoretiske del af forskningen, og er førende inden for modellering og simulering af fusionsplasmaer. Rekordeksperimentet var resultatet af en lang indsats, hvor forskere har ombygget JET-reaktoren til at kunne håndtere brændslets plasmaform. Brændstoffet kaldes DT efter brintisotoperne deuterium og tritium, og det er det samme brændsel, som skal bruges i de næste generationer af reaktorer, ved siden af ITER-reaktoren, som i øjeblikket bygges i Frankrig, som med sine superledende magnetiske systemer gør. ikke har de samme begrænsninger som JET.
DTU har også en fusions- eller Tokamak-reaktor – omend i en betydeligt mindre skala end ITER – og selv om DTU har opnået tilfredstillende resultater og anerkendelse internationalt, så kunne forskningen i fusionsenergi godt tåle langt større offentlige midler. I den måske naive tro, at vi har en regering og en energiminister, der er i stand til at lytte, så vil rundt regnet et kilogram “tung” brint give den samme energimængde som 10 millioner kilogram kul. Helt uden farlige affaldsstoffer og uden emissioner af nogen art. Dét er da værd at satse på…
RSH
