Gennem året 2020 og 2021 er der kommet mange nye tiltag og nyheder hos Nordcad. Blandt andet er der blevet oprustet på virtuelle initiativer, herunder både online uddannelser og en lang række gratis webinarer.
Nordcad teamet ser frem til at møde kunder på årets længe ventede EOT messe, og fortælle om de nyeste produkter og værktøjer i sortimentet, som i den grad kan fremme de flestes elektronikdesign og processer. Blandt andet præsenteres et helt nyt værktøj til diagramtegning, og en banebrydende teknologi til at fejlsøge PCB boards i laboratoriet.
Et meget højaktuelt tema i denne tid er: Komponenter – og mangel på samme. Hos Nordcad er man klar over, at mange elektronikvirksomheder kæmper med at skaffe komponenter hjem. Kig forbi standen til en snak om, hvilke muligheder der findes, til at afhjælpe disse problemstillinger.
På messestanden præsenteres også et særligt tilbud til startup virksomheder, som indeholder både de rigtige designværktøjer samt professionel uddannelse og rådgivning i den kritiske opstartsfase.
Igen i år vil Nordcad kunne fremvise en lang række nye elektronikprodukter fra nogen af Danmarks førende virksomheder. Og foruden velkendte og eksklusive Nordcad gadgets, vil der på standen også være en helt særlig gæst som tager messeoplevelsen til et nyt niveau.
Nordcad
Stand M9650


