Nordic Semiconductor fortæller, at virksomheden nu understøtter et 3. parts modul i en fiks specialdesignet 16-pin DIP-kapsling, så man let kan tilføje Bluetooth Smart og egne 2,4GHz trådløse prototyper baseret på Nordic Semis chips helt uden lodning, da modulet kan plug-and-play placeres i et bread-board, som makere i samme grad som professionelle designere anvender.
OSHChip (OSH står for Open Source Hardware ) fra den amerikanske virksomhed af samme navn anvender en Nordic nRF51822 SoC (System-on-Chip) som ud over at eliminere behovet for lodning i sin beskedne 1,98cm x 0,89cm formfaktor kun fylder fem procent af et Arduino Uno-board.
Størrelse er netop en vigtig motivationsfaktor inden for prototyping- og maker-produkter, da de trådløse funktioner ofte dækker alt for mange huller i en breadboard-applikation, så der ikke er plads tilovers til ledninger eller anden periferi. Det forhindrer den fleksibilitet, som ellers gerne skulle kendetegne en bread-board prototype.
Derfor har OSHChip udviklet sin egen IC-chip lignende formfaktor, som er kompatibel med størstedelen af den kommercielle bread-boards, hvilket ikke ville være muligt uden Nordic nRF51822’s chip-scale package, der er grundlaget for OSHChips produkt.
OSHChip kan programmeresog debugges (Keil) fra et partner OSHChip programmerings-board, der supporterer USB drag-and-drop programmering, SWD debugging og bidirektionel seriel kommunikation.
OSHChip

