Lapp Danmark, der er en af markedets førende leverandører af specialkabler, kabeltilbehør, kapslinger og automationsprodukter, introducerer nu en funktionel nyhed fra tyske Bopla. Den nye kapslingsserie Bocube Alu er med sit innovative design trendsættende inden for sit område. Der er nemlig tale om en elektronik- og industrikapsling, som beskytter følsom elektronik også under vanskelige vejrforhold og tilbyder den højeste beskyttelsesklasse med IP 66/67/69. Alle kapslingskomponenter – inklusive hængslerne, der som standard er indbygget indvendigt i kabinettet – er lavet af metal. Den nye serie fås i otte standardstørrelser.
En af de klare fordele ved den nye Bocube Alu er, at lågene på kapslingerne kan monteres, så de enten kan åbnes mod venstre eller mod højre, alt efter præference. Lågene fås med forsænket overflade til montering af membrantastatur eller med glat overflade.
Den nye serie af kapslinger har en høj mekanisk stabilitet, giver mulighed for god EMC-skærmning og er modstandsdygtig over for kemikalier. Kapslingerne er også forberedt til beskyttelse mod kondens, idet en membranventil nemt kan monteres afskærmet i bunden. Samtidig er de modstandsdygtige over for UV-lys og temperaturændringer, hvilket gør dem velegnede til udendørs brug inden for landbrug, trafik eller sektoren for vedvarende energi. Bocube Alu kan også leveres i andre farver på anmodning eller med en særlig lak, der tåler saltvand.
Lapp Danmark
Tlf.: 43 95 00 05